TOP

Mangler de regionale spillesteder lyst til at lave koncerter?

Kommentar: Jeg går til koncerter 2 – 3 gange om måneden på de danske spillesteder, er live-musik-elsker og i øvrigt selv musikarrangør.  

Spillestederne i Danmark har skuffet mig. Især de regionale spillesteder, som er specielt udpegede spillesteder, der modtager særligt store tilskud fra stat og den kommune, de er placeret i, for at sikre et mangfoldigt live-musikudbud og musikmiljø i deres lokalområder. 

Jeg har undret mig over de regionale spillesteders mangel på kreativitet, skabertrang og lyst til at præsentere live-musik for danskerne på nye måder, når nu de ikke har måttet åbne deres bygninger på grund af forsamlingsforbuddet. Og det undrer mig ligeledes, at de ikke har følt trang til at stå mere solidarisk med de mange musikere og teknikere, der mister deres indkomster grundet nedlukningen af spillesteder. 

Det undrer mig, at de regionale spillesteder ikke har været arnesteder for de live-streaming-koncerter, som corona-tiden har budt på. Spillestederne har det meste af teknikken og personalet til at producere sådanne koncerter, så de rent faktisk ville lyde godt. Det undrer mig også, at spillestederne ikke har lavet ”musikken svar på Randers Regnskov” i de mange uger, skolerne har været lukkede, og vi desperate forældre har kørt hjemmeundervisning med kryds og bolle og frikadellematematik fra vores barndom – og hungret efter kreative faglige input.

Det undrer mig, at spillestederne ikke har lavet velproducerede og professionelle, mobile open air koncerter. Det undrer mig i det hele taget, at spillestederne på ingen måde har være på banen med alternative måder at præsentere musik på. Hvad vi derimod har hørt, er spillestedernes brancheorganisation, Dansk Live, argumentere for kompensation for tabt omsætning, fastholdelse af tilskud, lønkompensation og når en genåbning kommer – business as usual.

Hæmmer mursten kreativiteten?

Det er lidt ironisk, at de selvsamme institutioner, som besynger kunstens nødvendighed gennem dens evne til innovation og udfordring over en bred kam alene er kommet op med fuldstændig nedlukning og kompensationsbehov som svar på coronakrisen. Jeg får den tanke, om spillestedernes bygninger, som ganske vist er rammen for deres hovedaktiviteter, måske også er en hæmsko, der dikterer deres ageren i verden? 

I værste fald har spillestederne lullet sig ind i en art murstenenes driftslogik og en medfølgende fantasiløshed, der har gjort, at vi ikke har set noget fra spillestederne i corona-tiden, alt i mens andre dele af kulturbranchen har understreget kulturens betydning for samfundet og vist kreativitet gennem nye formater i baggårde, online og så videre. Her har spillestederne ladet andre musikspillere løbe med initiativerne: Den store kommercielle Live Nation præsenterer drive-in koncerter med LOC og Onkel Reje, Musikhuset Aarhus laver ”take away”-koncerter med støtte fra Spar Nord Fonden (altså ”nye” penge), privatpersoner laver corona-koncerter, professionelle musikfolk laver for eksempel de flotte Bordie Sessions og små cafeer præsenterer på dagen for deres genåbning jazzkoncerter. Mens spillestederne, der har personale, netværk og offentlige penge, ikke byder ind med noget som helst. Tværtimod har jeg set spillestedsrepræsentanter tale om andre koncertarrangører som skruebrækkere (!?). 

I værste fald har det regionale spillesteds-system gjort spillestedsfolket dovent og fået dem til at glemme, hvorfor de er sat i verden. Tænker de så meget i de mursten, de er blevet givet, og på ingen måde ud af dem? 

Federe at lappe hul for tabt omsætning

Hvis ”det værste” er tilfældet, er det vel et helt andet sted, vi skal gribe fat, nemlig i spillestedernes eksistensberettigelse og selvforståelse. For det var vel aldrig meningen, at de attraktive titler som regionalt spillested skulle starte og stoppe ved døren ind til spillestedet? Var det ikke netop meningen, at de regionale spillesteder skulle udbrede musiklivet, musikbranchen, musikmiljøer inden for hele genrer og geografiske områder?

En sidste kommentar herfra skulle lige være den, at jeg er helt med på, at spillestedernes finansieringsmodeller også er baseret på omsætning fra entré og barsalg. At der bliver stillet en lang række krav til spillestederne, blandt andet om at tage entré. Men så er det måske her vi som samfund skal kompensere dem?

I min bog, er federe at lappe et hul for tabt omsætning end at bruge penge på lønkompensationer for at lave ingenting. Hvis spillestederne virkelig mener, at de elsker live-musik, og er til for vores – publikums – skyld, kunne det måske være en ide, at de slog sig sammen – eventuelt med deres talerør, Dansk Live – og snakkede med regeringen om sådanne justeringer? For publikums, musikernes, teknikernes og musikkens skyld.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Partner i kulturproduktionskollektivet Indgreb.