TOP

Kunstnere sørger for, at andre tjener penge – giv dem de bedst mulige betingelser

Kommentar: I forbindelse med genåbningen af samfundet kom kunstlivet bagerst i køen af erhverv, der må åbne op, hvilket udløste en debat om kunstens betydning i samfundet og om politikernes anerkendelse af den eller mangel på samme. 

Den toneangivende holdning på kunstlivets side er, at kunstlivet bidrager økonomisk til samfundet. Det er rigtigt, men det bliver sjældent præciseret på hvilken måde. I stedet bliver spørgsmålet om, hvorfor en økonomisk stærk branche skal have offentlig støtte hængende i luften. Begrundelserne for investeringerne i kunstlivet risikerer på den måde ufrivilligt at modsige sig selv. 

Ikke-kommercielle kunstneriske virksomheder kan i sagens natur ikke skabe profit; det ligger i deres organisationsstruktur og i deres (ikke-kommercielle) aktivitet, at de ikke kan det. Det er også af samme grund, de modtager økonomisk støtte. 

Til gengæld skaber disse aktører profit for andre brancher og virksomheder. Dybest set er såkaldt oplevelsesøkonomi ligeså gammel som pyramider og katedraler. Et bygværk eller en forestilling kan tiltrække gæster fra hele verden. Det skaber indtægter for transportvirksomheder, hoteller, restauranter og andet. Ligeledes med en udstilling. Billetten til selve udstillingen eller koncerten kan være rejsens absolut mindste post for besøgende udefra. 

Kunstnere skaber identitet og værdi for andre

Byer med et kunstliv er mere interessante at besøge og at bo i. Den erkendelse er for mange år tilbage konkretiseret i form af fænomenet ”gentrificering”. Det går blandt andet ud på, at entreprenører og byudviklere lader kunstnere benytte bygninger i et forladt industriområde billigt i nogle år. I den tid de opholder sig der, sker der en række aktiviteter i området. Stedet får en identitet. Folk får lyst til at tage derhen. Når bygningerne erstattes med boliger, har det nye område en historik. 

De, der oplevede A-huset på Islands Brygge eller PB43 på Prags Boulevard vil stadig huske dette i dag. Selv om de oprindelige bygninger, hvor alle de interessante fester, koncerter og udstillinger blev holdt, for længst er jævnet med jorden. 

Kunstnerne fik ikke andet ud af dette fra ejerne end arbejdssteder. Men nærværet af kunstnerne har indirekte bidraget til dannelsen af store værdier.

En mere bæredygtig form for turisme

Kultur-turisme belaster ikke områder på den måde som blindt forbrug eller forlystelse gør. Det er en mere bæredygtig turisme for at bruge en tidssvarende terminologi. Ligesom produktionen af værkerne står i direkte modsætning til forbrugskulturen. Kunstværker skabes for at vare. De er virksomme for bestandigt, hvis man passer på dem.

Kunsten kan desuden tiltrække gæster på flere måder. Enten i form af konkrete udstillinger eller værker, eller gennem opbygning af en stærk identitet. Som for eksempel H. C. Andersens indflydelse på turisme til København fra Asien, de amerikanske jazz-stjerners æra på Montmartre og så videre. 

Her er pointen ikke, at man skal spænde kunsten for turismens vogn, men at belyse, at kunstneriske aktører skaber værdier for andre end sig selv. Og det er derfor, at det giver god mening – også for disse andre – at give kunsten bedst mulige betingelser. 

Kunstnere hører til landets lavest betalte gruppe. Men virkningerne af deres arbejde kan aflæses i byers og landes identitet; i turisme, i steders sociale liv og udfoldelse, i dannelsen af borgere med kulturel kapital og skabelsen af nogle helt særlige og måske særligt inspirerende mødepladser for mennesker.  

Man finder ikke tallet for værdien af dette ved at kigge på kunsten selv, men ved at kigge på alle de andre samfundsområder, der har gavn af den. 

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Cand. mag. og leder af Læsø Kunsthal.