
Kulturredaktør fra DR bliver ny bibliotekschef i Skanderborg
50-årige Jens-Ole Winther bliver fra 1. februar ny bibliotekschef i Skanderborg, hvor han skal stå i spidsen for kommunens fire afdelingsbiblioteker. Det skriver Uge-Bladet Skanderborg.
Jens-Ole Winther er uddannet journalist og har haft en række job i DR som tv-journalist, radiovært, udviklingsredaktør og chef for DR Østjylland. For fem år siden blev han kommunikationschef for Aarhus Universitetshospital, men vendte tilbage til DR i 2016, hvor han blev chef for den nyetablerede kulturredaktion i Aarhus.