TOP

Kulturpolitiker: Busten skal tilbage på sin plads på Kunstakademiet – det er det eneste rigtige svar

Debatindlæg: I Kulturmonitor den 23. februar rejser Olav Hesseldahl spørgsmålet om, hvad der skal stå på den sokkel i Kunstakademiets festsal, som indtil for nogle måneder siden husede en buste af akademiets stifter, Frederik V.

Han nævner forskellige muligheder, men synes ikke rigtig optaget af det eneste rigtige svar, som naturligvis er en genskabt udgave af kongens buste. Og det kan faktisk ikke gå hurtigt nok med at få den lavet.

Aktionen, hvor busten blev skruet af sin sokkel og derefter smidt i havnen, har med rette givet anledning til en voldsom debat, for det er naturligvis ikke acceptabelt, at man på landets fremmeste kunstuddannelse ødelægger kunst – tilmed et kunstværk, der repræsenterer noget af det ypperste inden for dansk og europæisk kunst. Argumenterne for at gøre det var hentet direkte ud af den amerikanske cancel culture-bevægelse, hvor det er legitimt at ødelægge kunstværker og historiske mindesmærker, som man på en eller anden måde oplever modsiger ens politiske holdninger.

Forskruet argumentation

Det er en forskruet tankegang, og forskruet var også den argumentation for busteaktionen, som Anonyme Billedkunstnere leverede i deres video. Påstandene om at den danske kolonihistorie skulle være skjult, og at Kunstakademiet skulle bygge på racisme og diskrimination, er falske, og de er med til at erodere grundlaget for det fælles samfund.

Den danske kolonihistorie er ikke skjult, og Danmark er ikke et strukturelt racistisk land, som det hævdes.

Danmark er et land med en lang historie, som rummer gode og dårlige sider, men alt i alt udgør historien fundamentet for et af verdens rigeste, lykkeligste, mest ligestillede og tolerante samfund. Der er intet i den historie, vi bygger på, som fortjener at blive smadret eller gemt væk, og accepterede vi, at soklen skulle stå tom eller rumme alt andet end kongens buste igen, så købte vi jo ind på Anonyme Billedkunstneres cancel culture-tankegang. Så ville de have vundet, og hele debatten ville have været forgæves.

En glidebane at give efter for de identitetspolitiske strømninger

At give efter for den identitetspolitiske strømning er med sikkerhed vejen til et mere konfliktfyldt samfund, hvor vi får sværere ved at tale med hinanden, og mere og mere opfatter os selv som repræsentanter for bestemte racer, køn, seksuelle orienteringer med mere – og ikke medlemmer af et folk, hvor vi har et grundlæggende fællesskab med hinanden.

Kunstakademiet er en særdeles vigtig institution i dansk kulturliv – og i Danmarkshistorien. På et tidspunkt hvor der næsten ingen danske kunstnere var, og slet ingen der var uddannede her i landet, besluttede kongen og hans rådgivere at oprette et akademi, der for første gang skulle skabe en egentlig dansk kunsttradition. Og det var så vigtigt for dem, at de gav Kunstakademiet et slot midt i København som ramme for arbejdet.

Siden 1754 har mange generationer af danske kunstnere nydt godt af den beslutning, ligesom det danske samfund har kunnet glæde sig over de kunstneriske frembringelser, akademiets elever bidrog til samfundet med. Den historie er vigtig at huske, og det stærkeste symbol for den er naturligvis busten af akademiets stifter på hæderspladsen i festsalen.

Der hører den til, for den er en del af både akademiets og alle danskeres fælles historie. Derfor skal den også hurtigst muligt tilbage, hvor den hører til, og de mennesker der ødelagde den, skal naturligvis betale for genskabelsen.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Nikolaj Bøgh er rådmand og formand for Kultur- og fritidsudvalget, Frederiksberg (C)