TOP

Kulturmonitor søger universitetspraktikant

Den 1. januar stopper vores dygtige universitetsstuderende, Natalie, efter et halvt års praktik på Kulturmonitor.

Vi leder efter hendes afløser, så hvis du skal i praktik som en del af din uddannelse og du interesserer dig for kultur og journalistik, så er det dig, vi er på udkig efter.

Vi kan tilbyde dig:

  • Masser af journalistisk træning, sparring og en grundig indføring i alle facetter omkring digital nyhedsformidling.

  • Masser af ny viden om det danske kulturliv og alle dets aktører.

  • Din daglige gang i et kulturelt iværksættermiljø, hvor alle bliver hørt og har medbestemmelse og indflydelse på arbejdet.

Kulturmonitor er Danmarks nye digitale nyhedsmedie. Vi sætter hver dag spot på dagsordenen i kulturbranchen og leverer nyheder, debatindlæg og analyser om områderne film, scene, kunst, kulturarv, musik, litteratur og kulturpolitik.

Du behøver ikke vide noget om alt. Det vigtigste er, at du synes, at kunst og kultur er spændende og en vigtig del af vores samfund.

Vi har kontor i en gammel villa på Østerbro i København, hvor der til daglig arbejder en lang række kulturelle iværksættere.

Dit praktikophold skal være en del af din uddannelse og meritgodkendt. Til gengæld garanterer vi, at du efter endt praktiktid vil være godt klædt på til en fremtid i kulturbranchen!

Du er velkommen til at kontakte ansvarshavende redaktør Birgitte Rahbek på birgitte@kulturmonitor.dk eller vores nuværende praktikant Natalie Gøttsche Jakobsen på natalie@kulturmonitor.dk, hvis du vil høre mere om dine muligheder.

Det digitale nyhedsmedie Kulturmonitor sætter hver dag spot på dagsordenen i kulturbranchen og leverer nyheder, debatindlæg og analyser om områderne film, scene, kunst, musik, litteratur og kulturpolitik.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test