TOP

Kulturministeren kræver redegørelse fra Rigsarkivet efter tyveri af nazidokumenter

En netop udkommet bog har sået tvivl om Rigsarkivets håndtering af en over syv år gammel sag om stjålne nazidokumenter. Nu går kulturminister Joy Mogensen (S) ind i sagen og forlanger en redegørelse om forløbet fra Rigsarkivet, skriver Politiken.

Sagen har fået fornyet luft efter udgivelsen af bogen ’De forsvundne nazidokumenter’ af Martin Q. Magnussen. Det var ham der, som amatørhistoriker og politimand, tilbage i 2012 gik til Rigsarkivet og fortalte, hvordan to mænd havde stjålet en række dokumenter om de danskere, der under krigen havde deltaget aktivt i Frikorps Danmark. Dokumenterne kunne angiveligt sælges videre på det sorte marked. 

De to mænd blev dømt for sagen tilbage i 2013, men efterfølgende har Rigsarkivet flere gange måttet korrigere omfanget af tyveriet, selv om Rigsarkivet har givet indtryk af, at der var styr på sagerne.

Ifølge Kulturminister Joy Mogensen (S) har “forløbet med de skiftende forklaringer bestemt ikke været tillidsvækkende.” Derfor skal Rigsarkivet nu udarbejde en redegørelse til ministeren om sagsforløbet. 

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test