TOP

Kommentar: Kulturbesparelserne rammer ikke kun de få

Kommentar: Fredag skrev kulturminister Joy Mogensen på Twitter, at en række kunstinstitutioner ”ville undgå” de årlige besparelser på to procent – det såkaldte omprioriteringsbidrag – når regeringen onsdag fremlægger deres udspil til finansloven for 2020.

Ministeren havde her blandt andet sat hak ved egnsteatre, som er teatre uden for de store byer. Mandag sendte Kulturministeriet videre en pressemeddelelse ud, hvor det fremgik, at ”hovedparten af kulturområderne er ikke omfattet af omprioriteringsbidraget”. 

Begge påstande er dog sandheder med modifikationer. Førstnævnte fordi egnsteatre aldrig har været omfattet af omprioriteringsbidraget og derfor med rette heller ikke kan siges at ”stå til at undgå” omprioriteringsbidraget. Det er at ”pynte på CV’et” og ville være det samme som at markedsføre et slagtilbud på to øl for 20 kroner, som i forvejen koster 10 kroner per styk. Men også selvom ministerens udmelding skulle forstås, som Kulturministeriet mandag formulerede det, at ”hovedparten” ikke er omfattet af besparelserne, er det misvisende. 

Ni teaterhuse er ramt, men det gælder 80 procent af midlerne

Hvis vi alene betragter scenekunstområdet, så er knap 80 procent af de tilskud, staten yder til scenekunstområdet, omfattet af omprioriteringsbidraget. Staten yder samlet set et tilskud til scenekunstområdet på knap 1,1 milliarder kroner årligt, hvoraf 861,9 millioner kroner er underlagt omprioriteringsbidraget. Det gælder tilskuddet til Det Kongelige Teater, de fire københavnske teatre (Betty Nansen, Folketeatret, Østerbro Teater og Nørrebro Teater), Den Jyske Opera samt landsdelsscenerne (Odense Teater, Aarhus Teater og Aalborg Teater) og Dansehallerne.

Derimod er det kun cirka 221,1 millioner kroner af det statslige tilskud til scenekunstområdet, der IKKE er omfattet af omprioriteringsbidraget. Det handler om tilskuddet til egnsteatre, små storbyteatrene, refusionsordningen (børne- og turnerende teatre) og formidlingsordningen.

Så om ”hovedparten” er korrekt eller misvisende afhænger af, hvilke øjne der ser, og hvorvidt man taler om antallet af teatre eller omfanget af midler. 

Men selvom det kun er ni ud af landets mere end 65 teaterhuse (og her medtages ikke frie grupper, private aktører mv), der er omfattet af omprioriteringsbidraget, høster den årlige grønthøster hovedparten af midlerne på området. Og selvom det kun er få teatre, der rammes direkte af besparelserne, rammes alle andre også. Det betyder nemlig, at de store teatre vil være nødsaget til at fokusere på indtjening og billetsalg, og derfor både vil være tilbageholdende med at invitere det nye, det uprøvede og det eksperimenterende indenfor, ligesom der er risiko for, at repertoiret alene bliver det, vi ved giver penge i kassen. De fortsatte besparelser vil derfor ramme både samarbejdsmulighederne mellem teatrene, udviklingen af scenekunsten, satsningerne på ny dansk dramatik og vilkårene for teatrenes ansatte og freelanceansatte kunstnere. Og det vil ramme publikum. Ikke kun på pengepungen i form af højere billetpriser, men også i det udbud af teater, de vil møde. 

Flere står til at mærke konsekvenserne

Når ministeren derfor mandag aften undskyldte for misforståelsen og til Ritzau udtalte: ”Jeg møder hele tiden folk, som tror, at hele kulturområdet, skal spare to procent, men sandheden er, at færre bliver ramt af besparelserne, end mange tror”, håber jeg, at hun får ret. For hvis besparelserne fortsætter, vil sandheden nærmere være, at flere og ikke færre vil mærke konsekvenserne.

Ministeren skal samtidig huske på, at omprioriteringsbidraget ikke er de ENESTE besparelser, der gennemføres på scenekunstområdet. Eksempelvis er der med den nye scenekunstreform vedtaget besparelser på formidlingsordningen, som teatrene anvender til at holde billetpriserne nede, på ni millioner kroner. På samme vis er den refusion, som staten yder til kommunernes støtte til egnsteatrene faldet fra 50 procent i 2008 til 36,7 procent i 2019, hvilket betyder, at kommunerne i stigende grad løfter udgiften til de lokalt forankrede teatre. Også når det gælder små storbyteatre i storbyerne er deres økonomiske rammevilkår løbende blevet udhulet. Her bliver den økonomiske ramme på finansloven nemlig ikke PL-reguleret, hvorfor den i og for sig er blevet reduceret i takt med den generelle løn- og prisudvikling. 

En vej til et stærkt og mangfoldigt kulturliv

Derfor bør de kommende finanslovsforhandlinger ikke handle om en fortsat afvikling af kulturområdet, men derimod en udvikling af et stærkt og mangfoldigt kulturliv. Og her kan ministeren blandt andet: 

  • Afskaffe omprioriteringsbidraget.
  • Styrke grundfinansieringen af små storbyteatre og som minimum sikre, at de økonomiske rammevilkår følger den almindelige pris- og lønudvikling, så borgerne i byerne også kan møde et mangfoldigt teaterudbud af høj kvalitet i deres lokalområder. 
  • Styrke egnsteaterordningen ved at øge rammeloftet for refusion eller ved at kompensere ordningen med cirka 12 millioner kroner, som med scenekunstreformen trækkes ud af ordningen med overgangen af tre teatre til regionale kraftcentre. 
  • Afskaffe besparelserne på formidlingsordningen, så teatrene fortsat kan give særlige grupper billigere billetter og sikre en mere lige adgang til teateroplevelser. 
  • Give de frie grupper/projektteatrene mere stabile rammevilkår ved for eksempel som i Norge at oprette en særlig kategori af ”etablerede projektteatre” i regi af Statens Kunstfond på cirka 30 millioner kroner årligt, hvor teatrene kan indgå 3-4-årige driftsaftaler. Det vil styrke borgernes adgang til teateroplevelser i de områder, de færdes, og dermed sikre en mere lige adgang til kunst- og kulturoplevelser. 

En investering i kunst- og kulturlivet, er en investering i sammenhængskraften, den demokratiske dannelse og det fundament, de øvrige velfærdssøjler hviler på, og som udgør det frie og lige demokratiske samfund, vi kender i dag. 

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk. 

Direktør for brancheorganisationen Dansk Teater

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test