TOP

Kultur- og sundhedsdirektør: Databårne indsigter styrker kulturen

Debatindlæg: I starten af december lancerede Bikubenfonden undersøgelsen ‘Billedkunstens Betydning’, som er et blik på, hvad der sker med mennesket i mødet med kunsten. Det er vigtigt, fordi kvalitative indsigter er nødt til at gå hånd i hånd med det, vi kan måle og tælle, hvis vi skal have et solidt arbejdsgrundlag på kulturområdet. 

Kunst og kultur virker. Det mærker vi, når musikken buldrer ind i venerne, når sejrsbrølet rejser sig på lægterne, eller når en film, en bog eller et kunstværk kaster nyt lys på vores sorg, kærlighed, venskab, vores fællesskaber og samfund. 

Samme resultat nåede Bikubenfondens undersøgelse om billedkunstens betydning frem til: Mødet med kunsten stimulerer vores følelser, tanker og dannelse. Undersøgelsen giver os indblik i og et sprog for menneskets personlige og nogle gange intime refleksioner over sit liv. Det er et godt værktøj, der kan udgøre den ene halvdel af vores viden om, hvordan det, vi i kulturlivet laver, faktisk virker. 

Vi mangler ikke data

For vi må have fuld plade, når vi indsamler, tygger og formidler viden om kunsten og kulturens betydning for mennesker – borgerne. I kommunerne har vi i forvejen data om, hvor borgerne bor, hvad de bor i, deres beskæftigelse, familieforhold og andet.

Vi tæller også på kunsten og kulturen. Hvor mange kommer ind gennem døren, hvilke bøger bliver lånt ud, hvilke kunstnere sælger billetter, hvem sælger ikke? 

Så når vi siger, at vi mangler viden om, hvorvidt det vi gør på kulturområdet har en effekt, eller om vi udkommer de rigtige steder med det rigtige, så er det ikke fordi, vi mangler data. Men vi mangler at samle den til viden til et solidt beslutnings- og arbejdsgrundlag. Vi mangler at koble det, vi kan tælle, med det, vi kun kan få indsigt i, når vi taler med mennesker. 

Sagt på en anden måde kan vi ikke nøjes med at tælle til A for antal gæster eller B for billetsalg. Vi må fortsætte remsen, helt til S for samtale. 

Der skal nemlig både kvalitative indsigter og kvantitative data til, hvis vi i kulturlivet skal bidrage til de store velfærdsudfordringer: Det stigende antal unge, der får psykiatriske diagnoser, alle dem, der føler sig ufrivilligt alene, oplevelsesfattigdom, den stigende ulighed i mental og fysisk sundhed – bare for at nævne nogle.  

Ingen grund til at vente på et analyseinstitut

Det er udfordringer, ingen områder kan løse alene, og vi på kultur- og fritidsområdet må spørge, om vi gør det rigtige? Ikke bare om vi gør det, vi allerede gør på den rigtige måde. 

Er vi til stede og tilgængelige for alle i kommunen? Laver vi noget, der er interessant, provokerende, attraktivt for andre end dem, der kender og bruger kulturen? Hvor er vores blinde vinkler? 

Debatten om et analyseinstitut på kulturområdet har kørt længe, men der er ingen grund til at vente på, at det bliver til virkelighed. Vi kan komme langt med de data, vi allerede har til rådighed suppleret med konkrete værktøjer til dybere indsigter, som det Bikubenfonden har lagt frem. 

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Sofie Plenge er kultur- og sundhedsdirektør i Vejle Kommune.