TOP

“Kultur og kunst bør tilbydes som et supplement til traditionel behandling”

Kommentar: En stor britisk undersøgelse, omtalt i julen, konkluderede, at der er en klar sammenhæng mellem menneskers brug af kulturinstitutioner og deres livskvalitet.

Studiet er lavet af et britisk forskerhold, der over en periode på 14 år har fulgt omkring 6.700 mennesker fra 50 år og opefter. Blandt dem, der ofte benyttede sig af kulturelle tilbud og aktiviteter, var der 31 procent færre dødsfald i perioden end blandt dem, der ikke brugte de kulturelle tilbud.

Undersøgelsen viser, at når vi engagerer os i kulturelle aktiviteter, fremmer det forebyggelse af sygdomme og opbygger vores velvære. Kunsten hjælper os til at udtrykke følelser, der kan være vanskelige at sætte ord på – som dem, der følger med ved en livstruende diagnose.

Arbejdet på området er vokset, og af den grund er forståelsen af kunstens sundhedsmæssige indflydelse i de senere år også blevet mere og mere anerkendt. Intuitivt ved vi, at kreativitet er godt for os, og at vores kreative lidenskaber gør os glade. Behovet for at skabe ligger dybt forankret i det menneskelige DNA. Og det kunstneriske udtryk kan bidrage til opretholdelse og genopbygning af en positiv selvidentitet.

Indsigter fra antikken

Ideen om, at kunst har en helbredende effekt, er ikke ny. Teater Epidauros i Grækenland blev i antikken anset som et religiøst og politisk centrum og bliver med nutidens øjne betragtet som stedet, hvor “den moderne medicin” blev til.

Teateret fungerede både som lægecenter, teater, bibliotek og idrætsanlæg og blev opført i det 4. årtusinde f.Kr. som en dedikation til den græske gud for medicin, Asclepius. Her blev teatralske ritualer og opvisninger udført, og folk rejste langvejsfra for at blive helbredt for både fysiske og psykiske lidelser.

Det er derfor ikke nyt, at kunst og kultur kan være med til at løfte vores sundhed og trivsel. Den bidrager til fælles aktiviteter og giver os en åbenhed over for verden – også for noget, der ligger uden for os selv.

 I Alternativet har vi i mange år peget på, at kultur og kunst bør tilbydes som et supplement til traditionel behandling. Og her er endnu en god grund til, at vi på nationalt plan, såvel som i kommunerne, arbejder aktivt for at skabe de bedste rammer for kulturen og sikre, at endnu flere mennesker får adgang til museer, udstillinger og teater.

Politisk skal kunsten opprioriteres

Kultur og kunst har stor egenværdi i sig selv og skal ikke kun defineres af sin nytte eller effekt på sundhed eller integration. Ikke desto mindre kan kunstprodukter bindes sammen med en modtager, når man taler om syge mennesker, der ikke nødvendigvis har overskuddet til selv at opsøge de kulturelle tilbud.

Kunstbaserede interventioner er effektive til at reducere ugunstige fysiologiske og psykologiske resultater. Dårligt helbred eller sygdom er forårsaget af en ubalance eller ulighed i det menneskelige system, og her kan kultur- og kunsttilbud hjælpe til at genoprette og forstærke vores sundhed. Af den grund mener jeg også, at vi må tænke sundhed og kultur sammen for at skabe de bedste vilkår for menneskelig trivsel og helbred i vores samfund. 

Derfor er vi nødt til politisk at opprioritere kunsten og kulturen – også når der forhandles budgetter. Her er ikke tale om pynt, men om livskvalitet og trivsel.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Kultur- og fritidsborgmester (Å) i Københavns Kommune.