TOP

Komponist og kulturdirektør til statsminister Mette Frederiksen: Her er kuren mod corona

Kommentar: Det har altid været sådan med virkelighedens verden, at intet bliver som før. Det er faktisk kun gennem litteratur, musik, film og anden kunst, at vi kan opleve en verden med tiden skruet tilbage, spolet frem eller sat på pause. Måske er det en af årsagerne til, at vi har kunsten. Og når statsminister Mette Frederiksen med bæven i stemmen siger “måske bliver det aldrig som før,” er det nærmest meta-teater. 

Der er dog velbegrundet bekymring for fremtiden hos både regeringen og kulturen. I weekenden fik kulturen – i sidste øjeblik – lovning på den ilt-tilførsel, der er nødvendig på grund af et halvt års tvangslukning af hele oplevelsesøkonomiens live-område. Gisp, og tak for den. Undervejs i forløbet ser det ud til,  at regeringen har (gen)opdaget sansen for kulturens emotionelle, samlende og modererende evne. Og vi fornemmer, at et større politisk stemningsskifte kan være undervejs i forhold til kulturen.  

I kontrast til regeringens effektive pressemøde-patos står landets kronede kongenørd Kåre Mølbak med logos. Mølbak skal have ros for at stille sig til rådighed for den demokratiske debat og tale åbent om skæve prognoser og ændrede strategier, som der efterhånden har været adskillige af. Det har dog en anden voldsom demokratisk slagside. Nu hvor svingdørsstrategien peger bort fra flokimmunitet, fordi opbremsningen har vist sig så overraskende effektiv, udtaler Mølbak nemlig, at “der kan gå et år, før man igen kan gå til koncert eller give hånd”. 

Kulturen skal ud af Mølbaks mølpose

Hvis disse tanker gøres til konkret politik, vil der opstå et sort hul, der kan opsluge store dele af kulturlivet. Det er klart, at sundhedsmyndighederne har fået hjemmel til at lukke hele sektorer ned. Men Mølbak har hverken den nødvendige kommunikationsmæssige, erhvervsfaglige endsige det psykologiske indblik i, hvordan ovenstående udtalelser påvirker samfundets økonomiske sektorer og menneskers indre liv og øvrige velfærd. Dertil er han for nørdet. Og det er bekymrende, at den nedlukningsstrategi, der har været så effektiv, at den har overrasket Mølbak, nu blot giver ham blod på tanden til at lukke al kulturel aktivitet ned, indtil der er en vaccine.  

Som mennesker uden faglig forstand på virussens veje i kroppen, men med masser af erfaring med, hvordan mennesker reagerer emotionelt og i fælleskab, har vi her fire forslag til en kur. Med udgangspunkt i fire kulturvitaminer og -vacciner vil vi argumentere for, hvorfor beslutningen om lock-down af kulturlivet i de næste mere end fire måneder eller i endnu længere tid er katastrofal og må til genovervejelse. 

Der gik fire dage fra, at erhvervslivets top i Børsen lagde pres på statsministeren om at iværksætte en genåbningsplan, til Mette Frederiksen holdt pressemøde om den, så vi er fulde af håb.  

FAKTA

Kulturens vitaminer og vacciner

  • Vitamin X: Kulturen er en fremragende økonomisk driver
  • Vitamin Y: Reflektion og oplevelser  –mod rastløshed og stoffer
  • Vaccine No 1.  Kultur mod angst og tvangshandlinger.
  • Vaccine No 2. Forandring af statens relation til de kreative erhverv
Vis mere

Vitamin X: Kulturen er en fremragende økonomisk driver

Store dele af kulturlivet er faktisk velegnet til at håndtere en kontrolleret genåbning med de nødvendige forholdsregler. Danmark oplever en økonomi i frit fald. I genåbningen kan kulturlivet være en økonomisk driver – der samtidig er vant til at håndtere indgang, udgang, max antal pladser, reglementer, billetter, osv osv. Faktisk er kulturen bedre klædt på til dette end supermarkeder eller storcentre. 

Naturligvis er der forskel på en koncert med Copenhagen Phil eller i Copenhell, men lad fagligligheden drøfte det. Den store hjemmeforbrug af online-kultur er primært kommet internationale underholdningsfirmaer til gode. Nu drejer det sig om at få folk ud i verden igen, helst spredt lidt ud på dagens timer, og få økonomien til at snurre igen. Hvad er bedre end kulturen til dette ? Og nej, vi fik desværre heller ikke regnet på smitteraten bag dette forslag – men det har Statens Serum Institut garanteret heller ikke gjort!

Vitamin Y: Reflektion og oplevelser – mod rastløshed og stoffer

Der er flere gode grunde til at åbne mere: Vi ser alle frem mod fire uhørt kedelige måneder, der kommer efter næsten to måneder i isolation. Selvom der bestemt er blevet læst, lyttet, sunget og kigget mere end nogensinde før, har det sine begrænsninger. Det bør åbnes for muligheden for at få åndelig føde via kunsten. Det kan give os voksne noget af den jordforbindelse og headroom tilbage, som vi har behov for efter en meget turbulent tid. Hvis ikke der kommer kulturelle tilbud – og hvis sportsaktiviteter med fysisk kontakt af gode grunde frarådes – er det ikke til at sige, hvordan vi vil begynde at reagere. Det er et helt ukendt og muligvis farligt socialt eksperiment at holde folk væk fra jazz (og musik og kultur i det hele taget).

Dette er selvfølgelig ikke en opfordring, men det giver sig selv, at der henover sommeren selvfølgelig vil opstå pop-up fester og vilde raves i ren selvtægt. Ungdommen ser jo ud til at blive de helt store tabere, hvad angår social kontakt i år – men de skal jo nok finde ud af at mødes alligevel. Så er det ikke bedre at sikre mulighed for regulering af de omstændigheder, hvor der indtages stoffer, som er langt farligere for unge end covid19? Måske bare fra midten af juli og frem? 

Vaccine No 1.  Kultur mod angst og tvangshandlinger

Med en meget dramatisk pressemødekoreografi og –retorik er det lykkedes regeringen at sende underliggende signaler om mulig død og livsfare for os alle sammen. Iscenesættelsen har været så effektiv, at ret store dele af  befolkningens nu virker opskræmte og rådvilde. Som kunstner kender man situationen fra scenen, hvor man kan blive revet med af omstændighederne og et lydhørt publikum – og det hele bare går lidt amok. I sådan en situation må den, der står med mikrofonen optræde ansvarligt. Man må lige dæmpe stemningen, sætte tempoet ned, eller ændre i sætlisten. Ændr sætlisten, Mette!

Regeringen har lagt op til en langt mere kold, usikker og ængstelig tid end hvad godt er. Der er altså ingen overdødelighed i Danmark siden corona-udbruddet, og der findes forhåbentlig en vaccine senere. Men man kan IKKE vaccinere mod angst. Studier efter udbrud af Ebola og Sars viser, at frygten for disse skaber stigning i psykiske lidelser. Og vores børn, især de yngste, er særligt sårbare og skræmmes af vores adfærd. Mange psykologer og pædagoger råber allerede nu vagt i gevær: I må ikke skabe en generation af børn og senere unge med kropsforskrækkelse, angst og tvangshandlinger samt alskens allergier og hudløshed efter overdreven hygiejne. Derfor er det vigtigt, at kulturen går forrest og viser, at vi stadig kan røre ved hinanden og være sammen uden frygt. Med hånden på hjertet og uden tvungne håndtryk. Det skal opleves LIVE, før man tror på det ! 

Vaccine No 2. Forandring af statens forhold til de kreative erhverv

Denne vaccine er den vanskeligste at fremstille. Der er blevet eksperimenteret lidt halvhjertet gennem årene, uden at formlen er fundet. Men coronakrisen har gjort behovet tydeligt. Det er uhyre vigtigt, at der er kommet en række modifikationer af diverse støtteordninger samt en panik-pulje på 200 millioner kroner. Men ud af hjælpepakker på nu 475 milliarder kroner (så vidt vides), virker de nuværende støtteordninger til en sektor, der har mere end otte procent af den danske eksport, stadig fedtede. Den kreative sektor omsatte nemlig for 320 milliarder kroner i 2016. Eksporten var 111 milliarder kroner. 

Kompensationsordningerne, som de først var lagt frem, tog ikke højde for de store udsving i indtægt, som kunstnere kan have fra i år til år.  Det var derfor flot, at kunstens organisationer med næb og klør fik forhandlet, at kompensation kan beregnes ud fra kunstnerens omsætning i enten 2017, 2018 eller 2019. Men der er i øjeblikket stadig fire udfordringer med denne – nationaløkonomisk set – ret uanseelige kunststøtteordning. 

Disse midler til kunstnere har fået prædikatet “støtte”, mens andre erhverv får kompensation. Der er ingen grund til en sådan respektløs forskelsbehandling. Dernæst mener Kulturministeriets corona-hotline nu, at et arrangement, som en arrangør ønsker at flytte til efteråret, hvor kunstneren har en anden aftale, ikke berettiger til kompensation. Man håber, at det er en banal misforståelse af almindelig kontraktret, hvor den ene parts ønske om ændre på en leveringsdato, naturligvis forudsætter annullering af aftale og indgåelse af ny kontrakt. Vi regner selvfølgelig med, at misforståelsen rettes omgående. Mere problematisk er det, at kompensationen per måned stopper ved 23.000 kroner. Tabet for de kunstnere, som har hovedparten af deres indtægter i sommerhalvåret, kan jo være langt højere. Og sidst virker det besynderligt, at beløbet ikke i det mindste er rettet til 30.000 kroner, som der gives per person i de øvrige tilskudsordninger. 

Men der er også sket en med positiv ændring og et måske gennembrud i administrativ praksis: Det blev nemlig anerkendt, at kunstneres indkomst kan bestå af tre dele: a-indkomst, b-indkomst og indtægt fra selvstændig virksomhed. Og her kan man slå to fluer med ét smæk og få professionaliseret den stærkt voksende internetbaserede platformsøkonomi. Den store gruppe af bloggere, influencere, youtubere, gamere og deleøkonomister passer nemlig heller ikke ind i den nuværende danske model. Hvis man kan finde nogle fair og respektfulde løsninger, så taler vi om mange fine skatteindtægter fremadrettet. Det såkaldte Skattelovråd er faktisk i gang med dette arbejde. 

Vi må pege på, at den kreative produktion generelt er i massiv vækst. Den er bæredygtig og kan skabe rejseoplevelser uden brug af fossilt brændstof. Derfor bør coronakrisen kunne kickstarte en forandringsproces, så de nationale systemer tilpasses en moderne kulturel virkelighed, som vi faktisk er ankommet til for en del år siden. 

Solidaritet mellem erhvervene

Den eneste ting, der adskiller mennesket fra dyret, er evnen til at skabe. Og der er kreativitet i alle skabelsesprocesser, altså uanset om der udvikles en pumpe eller dyrkes tomater. Kulturens skabelsesproces er ikke finere end andre branchers. Men hvis muligheden for at skabe skæres ned til soklen, så reduceres vi til dyr.

En solidarisk åbning af så mange forsvarlige aktiviteter som overhovedet muligt i sommermånederne bør derfor genovervejes. Det hænger sammen med branchens dynamik på en endnu længere tidsmæssig skala end nogle få år. Mange kreative har nemlig en stor og blomstrende produktion og hektisk aktivitet, mens de er unge og yngre voksne. På et tidspunkt gearer de fleste ned og finder en balance, hvori også andet arbejde – for eksempel undervisning – indgår. De er dog stadig dybt professionelle i deres fag og skaber stor omsætning omkring sig. De udstiller, producerer, designer, optræder, skriver og spiller. Mange har et loyalt publikum og laver en tour eller en udstilling i lokalområdet eller rejser landet rundt, især i sommerhalvåret

Der er tale om et stort antal elskede, uundværlige, flabede, poppede, nørdede og skrøbelige karakterer. De er artister, performere, korsangere, instrumentalister, billedkunstnere, tryllekunstnere, stand-up komikere, dj´s og revydivaer. De er household names enten lokalt, regionalt eller på landsplan. De er samværets ypperstepræster. De udgør en levende dansk kulturarv. Og det bliver dem, som skriver regeringens eftermæle, ikke omvendt. Orkestret fortsætter nemlig med at spille, selvom Titanic rammer isbjerget. Der som bekendt er ved at smelte. Det kan tilliden til regeringen også gøre, hvis man senere på året heller ikke evner at tage den potentielt civilisationstruende klimakrise seriøst. Momentum kan fordufte så hurtigt som håndsprit om aftenen den 11. marts. 2020.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk. 

Benjamin Koppel er saxofonist, komponist og founder af Cowbell Music og Anders Juhl er kulturdirektør for CAMP / Center for Art on Migration Politics og musikproducer