TOP

Kommunikations- og formidlingsmedarbejder til Tidens Samling, Odense

Vi søger en dygtig kommunikations- og formidlingsmedarbejder til museet Tidens Samling. Stillingen er en kombineret administrations- og kommunikationsstilling, der veksler mellem store og små opgaver.

Stillingens hovedopgaver er

Skriftlig kommunikation: Nyhedsbreve, artikler, fondsansøgninger, hjemmeside, udstillingstekster o.a.

Tæt samarbejde og sparring med museets direktør om udstillinger, afrapporteringer og daglige funktioner.

Vi forventer at du

  • Har stærke kommunikative kompetencer skriftligt såvel som mundtligt
  • Kan arbejde selvstændigt, effektivt og kreativt
  • Kan overholde deadlines og følge opgaver til dørs
  • Har gode samarbejdsevner
  • Kan være webmaster for museets hjemmeside (WordPress)
  • Kan yde IT-support til museets administration
  • Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med grafiske programmer f.eks. Photoshop og InDesign.

Hvad får du her hos os?

Som kulturinstitution tilbyder vi et alsidigt og meningsfyldt arbejde med mange forskelligartede opgaver. Tæt samarbejde med direktør og museets øvrige medarbejdere. Mulighed for at bringe kreative kompetencer i spil i formidlingsopgaven samt i forhold til museets virke.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn pr. måned: 22.000 kr. + pension. Der kan i enkelte tilfælde forekomme arbejde aften og weekend.

Ansøgning og CV med billede sendes til museum@tidenssamling.dk senest d. 21. juli 2019. Skriv ”Kommunikationsmedarbejder” i emnefeltet

Fakta om Tidens Samling

Tidens Samling er et privat museum. Museet er placeret i Kulturmaskinen som en del af Brandts Klædefabrik i centrum af Odense og er Danmarks første kulturhistoriske hands-on-museum. Museet skildrer danskernes dagligdag op igennem det 20. århundrede. Den permanente udstilling består af 9 stuer, indrettet med originale møbler og dagligdagsting, der repræsenterer tiden fra 1900 og frem til 1990’erne. Her må gæsterne sidde i møblerne, åbne skufferne, læse i bøgerne og prøve tøjet. Foruden den permanente udstilling har Tidens Samling løbende særudstillinger, der sætter fokus på væsentlige tidsperioder, begivenheder og dansk design i det 20. århundrede. Museet rummer også en hyggelig café, et udklædningsområde og en museumsbutik. Læs mere om Tidens Samling på www.tidenssamling.dk.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte museumsdirektør Cæcilie Ning Hage på telefon 2687 6565 eller bestyrelsesmedlem Merete Møller Rasmussen på telefon 2139 1409.

Det digitale nyhedsmedie Kulturmonitor sætter hver dag spot på dagsordenen i kulturbranchen og leverer nyheder, debatindlæg og analyser om områderne film, scene, kunst, musik, litteratur og kulturpolitik.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test