TOP

Kommunikationskonsulent til Arkitektskolen Aarhus

Arkitektskolen Aarhus søger pr. 1. januar 2020 en energisk og iderig kommunikationskonsulent med en stærk fagprofil til skolens kommunikationsafdeling.

Arkitektskolen Aarhus er en dynamisk og kreativ uddannelses- og forskningsinstitution, hvor studerende og ansatte omsætter kunnen og viden om arkitektur i et engageret samspil med omverdenen. Skolens mange aktiviteter skaber et væld af historier og fortællinger, der skal formidles til institutionens mange interessenter.

Som ny kommunikationskonsulent skal du sammen med det øvrige kommunikations- og udstillingsteam udfolde skolens vision om ”Engaging Through Architecture” og opsøge de gode historier.

I kommunikationsteamet arbejder vi med storytelling, og det er et område, vi ønsker at udvikle yderligere frem mod etableringen af en ny skole på Godsbanearealerne i 2021 (NEW AARCH). Med stillingen følger dermed muligheden for at sætte afgørende præg på både strategien bag og udførslen af kommunikationen omkring skolens nye rammer og identitet.

Stillingen kræver talent for tekstproduktion, sans for fortællingens kunst samt flair for digitale og sociale medier og byder på opgaver i et spændende og udviklende miljø med plads til at eksperimentere, tænke nyt og realisere ideer sammen med andre.

Arbejdsopgaver

  • Formidle skolens historier i ord, billeder og video på web og sociale medier

  • Udarbejde pressemeddelelser og koordinere kontakten til nyhedsmedier og presseagenter

  • Indholdsredigering og korrekturlæsning af tekster til intern og ekstern publicering – f.eks. stillingsopslag og faglige tekster

  • Strategisk kommunikationsrådgivning og sparring

Du refererer til administrationschefen, men vil i det daglige arbejde tæt sammen med rektor, prorektor og skolens faglige ledelse, samt ledelsessekretariat.

Kvalifikationer
I vurderingen af ansøgningen lægger vi særligt vægt på følgende kvalifikationer:

  • Uddannelse som journalist eller en lang videregående uddannelse i kommunikation fx cand.comm.

  • Gerne flere års erfaring med kommunikationsopgaver i en kreativ og/eller politisk ledet organisation

  • Initiativ og personlig gennemslagskraft

  • Stærke og brede samarbejdsevner

Vi lægger desuden vægt på et godt humør og en uhøjtidelig kollegial omgangstone, der bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer pr. uge. Løn og arbejdsvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte administrationschef Christian Koch Ramsing telefon 89 36 02 01 eller mail ckr@aarch.dk.

Alle henvendelser vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Ansættelsesprocedure
Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2019 kl. 12.00.

Samtaler vil finde sted i uge 46. Indkaldelse sker pr. mail.

Efter første samtalerunde udvælges kandidater til anden samtale. Der kan blive udleveret en mindre case-opgave mellem 1. og 2. samtale.

I forbindelse med anden samtale vil der blive indhentet referencer på den kandidat, som vi forventer at tilbyde ansættelse til. Alle interesserede opfordres til at søge uanset køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Tiltrædelse forventes pr. 1. januar 2020.

SØG STILLINGEN

Det digitale nyhedsmedie Kulturmonitor sætter hver dag spot på dagsordenen i kulturbranchen og leverer nyheder, debatindlæg og analyser om områderne film, scene, kunst, musik, litteratur og kulturpolitik.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test