TOP

Kommunikationschef til Arken

ARKEN Museum for Moderne Kunst søger en nytænkende, engageret og fagligt højt kvalificeret kommunikationschef. Gennem 25 år har ARKEN været et kulturelt fyrtårn på Københavns Vestegn og været et af landets førende kunstmuseer inden for nytænkning af museumsdrift. Du bliver en del af et museum, der sætter den besøgende i centrum, har høje faglige ambitioner og en nyskabende tilgang til formidling af dansk og international samtidskunst og moderne kunst.

Du kommer til at lede kommunikationsafdelingen, der tæller fire medarbejdere inden for kommunikation, presse, marketing og KLUB ARKEN. Du bliver ansvarlig for de ovenstående områder samt for udvikling af museets forskellige kommunikationskanaler såsom annoncer, sociale medier, hjemmeside, nyhedsbreve mv. Din afdeling varetager også museets visuelle identitet og museets profil.

Som kommunikationschef skal du være med til at styrke ARKENs synlighed i mediebilledet, videreudvikle museets brand og kommunikationsstrategi samt følge den kulturpolitiske dagsorden tæt. Du vil løbende være i dialog med museets direktør om kommunikation til en bred kreds af interessenter og samarbejdspartnere. En vigtig del af arbejdet består desuden i at indgå som sparringspartner for museets øvrige afdelinger i forbindelse med den eksterne kommunikation af museets aktiviteter. Du kommer til at indgå i ARKENs ledelsesgruppe og bliver budgetansvarlig for afdelingens områder.

Vi forventer, at du har:

  • En akademisk uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer inden for kommunikation eller lignende
  • Flere års ledelseserfaring
  • Fremragende evner for skriftlig og mundtlig formidling
  • Stærke evner inden for strategi og branding
  • Stor interesse for kunst og kultur

Vi lægger desuden vægt på, at du har:

  • Stort engagement
  • Udprægede samarbejdsevner
  • Evne til at inspirere og motivere dine medarbejdere

Lønnen fastsættes i overensstemmelse med dine kvalifikationer.

Du kan få yderligere oplysninger hos økonomi- og personalechef Michael Ishøi på tlf. 25 30 10 60 eller michael.ishoi@arken.dk.

Ansøgningsfrist: mandag den 19. april kl. 12.

Ansøgninger sendes til kommunikationschef@arken.dk

Det digitale nyhedsmedie Kulturmonitor sætter hver dag spot på dagsordenen i kulturbranchen og leverer nyheder, debatindlæg og analyser om områderne film, scene, kunst, musik, litteratur og kulturpolitik.