TOP

Kommunalpolitiker om Joy Mogensens udmelding på Facebook: “Én stor kortslutning”

Debatindlæg: “Hvad stiller man op, når en kulturminister pludselig melder ud om ét spillested i nød?”

Sådan tænkte jeg spontant i fredags og skrev et langt hjertesuk på Facebook, som jeg gerne vil uddybe her.

Som kommunal kulturpolitiker får man indsigt i en broget og underfuld verden af kulturaktører – ikke mindst i en storby som København, hvor borgerne nyder godt af alt fra sværvægtere på de nationale scener som eksempelvis Det Kongelige Teater til festivaler og aktiviteter båret frem af ildsjæle og entusiastiske enmandshære rundt omkring i byen.

Det daglige, kommunale kulturpolitiske arbejde handler om at understøtte og bakke op, hvor man kan. Sætte retning, hvor man kan, og fjerne forhindringer, hvor man kan.

Kulturbudgetterne i kommunerne er ikke prangende, og kulturens politiske lavstatus er generelt et stort problem for alle os, der dagligt ser beviser på kulturens store værdi for mennesker og samfund. Kampen for at tale kulturen op kæmpes ofte på tværs af partiskel i den kommunalpolitiske virkelighed, men der er lang vej igen for, at vi kan få skabt en bred forståelse af, at kulturen ikke altid skal komme til sidst. 

Et kulturliv i undtagelsestilstand

Nå, men så kom coronaen – kulturlivet sendes til tælling. Store som små aktører befinder sig i undtagelsestilstand og med reel risiko for ikke at komme helskindet igennem krisen. Ja, der tænkes også kreativt i branchen, og ja, man skal ikke “lade en krise gå til spilde” – ligesom i andre brancher er alting ikke kun en jammer.

Men uanset galgenhumoristisk tilgang og positive thinking, så er realiteten præget af stor alvor. Og som kommunal kulturpolitiker er det svært at se lys for enden af tunnelen, når kulturaktører melder ind, at de er tre minutter fra at dreje nøglen om, at tingene ramler sammen om hovederne på dem, og at bekymringen for hvor lang tid det faktisk vil tage at bygge op igen, og hvad det vil kræve af ekstraordinær investering, vokser for hver dag, der går.

I København har vi eksempelvis en spillestedsscene, som leverer et utroligt betydningsfuldt tilbud til byens borgere inden for en bred vifte af genrer og med stor variation i profilerne.

Her oplever vi nu daglige opråb og vidnesbyrd om et landskab, der ligner et blødende sår. Samtidig ser vi, hvordan borgerne længes efter den levende musik, og hvordan der kæmpes for at skabe lysglimt derude – viljen fejler ikke noget, og man imponeres over, hvad der stables på benene under de vanskelige vilkår.

Står foran et umuligt valg

Det føles derfor mere end nogensinde før som, at der ligger et ‘Sophies Choice”-valg forude, når vi i den kommende tid skal forsøge at hjælpe fra kommunalpolitisk side. Der er faglige kompetencer inde over, og vi bestræber os efter bedste evne på at finde nogle strategiske, langsigtede holdepunkter i arbejdet – og så kommer vores kulturminister på banen!

“Endelig,” tænker man måske først. Endelig er der måske lidt hjælp at hente – hjælp til at tale kulturen op, hjælp til at kaste lys over hvilken mangfoldighed kulturlivet egentlig byder på i kommunerne, og hjælp til det, vi akut politisk bakser med i desperate forsøg på at støtte et samlet, nødstedt kulturliv – herunder spillestedsområdet. 

Hvad i alverden skal man så stille op, når det, kulturministeren byder ind med, er en solomelding om ét enkelt spillested, som uvist af hvilke grunde ligger hendes hjerte særligt nær? Hun vil sammenkalde Folketingets ordførere, hun vil i kontakt med os i kommunen – for at tale om ét spillested?

Én stor kortslutning af kulturpolitik og en søgen efter seriøse, bæredygtige løsninger. Det er ikke engang DF-enkeltsags-signalpolitik – det er faktisk værre end det. For der er slet ingen ideologi eller politik til stede. 

Det er næsten ikke til at bære og svært at finde ud af, om man skal le eller græde. 

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Kulturordfører for SF i Borgerrepræsentationen i København.