TOP

Kommentar til S-profiler: “Har politikerne overvejet, hvilket fundament kulturlivets indholdsskabere står på?”

Kommentar: Det er selvfølgelig prisværdigt, at der er politikere, der overhovedet vælger at sætte fokus på kunst- og kulturlivet som de fire S-profiler, der skriver, at “for os er kunst og kultur rugbrød”.  

Det har vi længe savnet, så det er vitterligt dejligt. Og som flere af mine kolleger har noteret sig på de sociale medier, er det rigtig fint at ville have mere kunst og kultur ud til særligt børnene osv.

Som en af kulturlivets fodfolk og indholdsleverandører får jeg dog også vældig meget lyst til at stille lidt modspørgsmål og komme med nogle modbetragtninger, som jeg mener er relevante, når nu politikerne gerne ser, at vi skal levere en masse indhold til befolkningen.

Der står i kronikken meget om alt det, der skal leveres og om den nødvendige lette adgang til kultur for borgerne. I indlægget står blandt andet: ”I en stadig mere foranderlig og usikker verden er der brug for et fundament at stå på. Ulighed, flygtningestrømme, skattesvindel, klimaforandringer og terrorisme. Når vi står over for store udfordringer, er det afgørende, at vi har et kompas at styre efter.”

Et fundament at stå på, siger de. Men har politikerne overvejet, hvilket fundament kulturlivets indholdsskabere står på? Er der afsat tilstrækkelige midler til dem, der skal skabe dette væsentlige indhold, som skal ud?
Selv har jeg lidt for ofte billede af, at jeg og mine kolleger er ligesom den der isbjørn, der står tilbage på en stadig mindre isflage og overvejer, om der er en vej ud?

Klippekort til indholdsskaberne

Så står der videre: ”Når der skal laves kulturstrategier, kommunesamarbejder og kulturaftaler mellem stat og kommuner bør foreningslivet, idrætten og frivilligheden derfor altid tænkes med.”

Som en af kulturlivets indholdsskabere og hårdt arbejdende “pjalteproletarer” bliver jeg straks en smule mistroisk – det her lugter nemlig lidt af, at man gerne ser, at der leveres en god slat frivilligt arbejde. Mere end vi allerede ser i dag. Er de mon klar over, hvor meget ulønnet arbejde, der for mange allerede er forbundet med at arbejde inden for kulturlivets brancher?

Så omtales ideen om et kulturklippekort til særlige målgrupper. En spændende ide. Og her får jeg straks den tanke, at det kunne være helt fantastisk, hvis man også ville overveje at lave kulturklippekort til skaberne – med for eksempel nogle tildelte månedslønninger til dem, som leverer indholdet. Tre måneders fast løn – wow! Som freelancer er fast fuld månedsløn en sjælden oplevelse.

Så luftes idéen om, at kunsten og kulturen lever i en osteklokke, og nu skal komme mere ud. Det er en gammel traver, som vi har hørt mange gange før. Hertil kan jeg bare sige, at vi alle er en del af det her samfund. Vi kan ikke bare lukke os ude. Vi er for eksempel underlagt den benhårde økonomiske logik, som er fremherskende, hvilket betyder, at vi hele tiden må overveje vores næste skridt for at overleve og for at opretholde en produktion. (Vi får ikke eftervederlag nogen steder fra eller andre goder af den slags, fristes jeg til at påpege).

Så afsluttes artiklen med: ”Alle har brug for noget at leve for. Alle har ret til et kulturliv.” Har indholdsskaberne også ret til et liv eller ret til at kunne overleve, får jeg lyst til at (mod)spørge?

Men tak for at sætte kulturen på landkortet. Lad os fortsat snakke om det. Det er jo hamrende væsentligt og skønt, at nogen overhovedet tager bolden op. Og vi er mange, som hjertens gerne bidrager med alt det, vi gerne vil give til verden, og som politikerne her efterspørger. Pointen er blot, at vores arbejdsvilkår er helt afgørende for, om vi fortsat kan – og på hvilket niveau.
Det var bare det. Hej.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Saxofonist og komponist – og freelancer gennem hele sit arbejdsliv.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test