TOP

Kommentar: Tiden er moden til, at vi finder nye måder at beskrive kultur på

Kommentar: Det er med stor glæde, at vi ser, at kunsten og kulturen nu bliver sat på den politiske dagsorden. Tidligere på måneden var der fire socialdemokratiske politikere, der i Kulturmonitor ville bryde med kulturel ulighed: “For os er kunst og kultur rugbrød”, skriver de. Det er prisværdigt, at de melder ud – og vi kunne ønske os, at flere politikere ville melde ud, hvilken rolle kunst og kultur har i vores samfund.

Umiddelbart virker deres indslag som et friskt pust i andedammen. Men her kommer problemet så. Selvom rugbrød måske er sundere end flødeskum og formentlig mætter længere, så bruger de fire politikere et billede, som til vores beklagelse efterhånden er blevet almindeligt anerkendt: At kunst og kultur er noget, som skal spises, konsumeres. Javel, rugbrød er mere fiberrigt og mætter længere end flødeskum, men flødeskum er da både sjovere og smager bedre og serveres ved festligere lejligheder end rugbrød.

Så hvad skal kunst og kultur så være, hvis det hverken ligger i madpakken eller serveres til fødselsdage? Vi foreslår et andet billede, en ny metafor: Kultur er en muskel i vores samfund. Dermed flytter vi perspektivet fra, at kultur er noget, vi skal have tanket på, til at kultur slet ikke er uden for mennesker. Kulturen er ikke et reservat af oplevelser, kultur kan ikke forbruges. Mennesker er kultur. Hvad med de lande, der ikke har en kulturminister – er de kulturløse eller løsgængere i verden?

Kulturen bor i os alle

Kultur er noget, som alle har. Det er en muskel, som holder os sammen, som bevæger os, og som alle kan motionere og gøre stærkere – eller vi kan lade den ligge i ligegyldighed, og den kan blive svækket. Kulturel dannelse er en forståelse af sig selv i verden og af den anden i selvsamme verden. Det kan derfor gøre helt ondt ind til benet, når folk siger, at de ikke forstår sig på ”det der kultur”. Måske skyldes det, at de har fået at vide, at noget er den ”rigtige” kultur eller ”fine” kultur, og derfor ser de sig ikke som forbrugere af den. Kultur er ikke for mig, men for dem. Men kultur ligger ikke derude og venter på at blive forbrugt, kultur er noget, vi alle har iboende i os. Vores forslag vil derfor være, at man fremadrettet bør italesætte kultur som noget, alle har, og som netop er en samfundsmæssig styrke, der skaber sammenhold, referencepunkter, horisonter og identitet.

Som den opmærksomme nok kan ane, så er kunsten pillet ud af denne lignelse for nu – kunst og kultur er nemlig ikke helt det samme. Vi tror, at når kunst og kultur tænkes sammen i dansk politik, så er det, fordi kunsten er helt afgørende for, at musklen bevæges. Kunstens væsen er, at den vil rokke ved den kulturelle orden, kunsten er ikke bange for smerte og konflikt – med markant kunst og en modtagelig kultur får vi trænet musklerne.

Vi finder, at tiden er moden til, at vi finder nye måder at beskrive et område, som omfatter os alle sammen. Kultur er på højde med den luft vi per automatik fysiologisk ind- og udånder uden at stille spørgsmål ved netop den selvfølge, at vi alle trækker vejret. Kultur er i os – og som med alle muskler skal den holdes i gang og trænes – den er ikke noget, der skal spises og fordøjes.

Indlægget er en kommentar til kronikken: Fire S-profiler vil bryde med kulturel ulighed: “For os er kunst og kultur rugbrød”.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribenternes holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Ingeborg Svennevig er direktør for De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, og Per Kap Bech Jensen er administrativ direktør for Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret