TOP

Kommentar: “Kulturinstitutionerne er ved at kløjes i data, men agerer fortsat på mavefornemmelsen”

Debatindlæg: Da Applaus, Barc Scandinavia og CKI afholdt et summit om kulturdata, præsenterede en oplægsholder følgende citat fra Kierkegaard: ”Troen ser Gud i mørket!”

Derefter viste han en tegneseriestribe. To personer står foran et dashboard fyldt med søjler og kurver, der alle peger op, undtagen én.

”Hvorfor peger den ene kurve nedad?” spørger den ene.

”Den viser, at vores evne til at forstå, hvad der sker, falder, jo flere ting der sker!” svarer den anden. 

De to historier illustrerer fint kultursektorens dataparadoks. Kulturinstitutionerne er ved at kløjes i data, men agerer fortsat på mavefornemmelsen, når vigtige beslutninger skal træffes, fordi de ikke ved, hvordan data skal applikeres i hverdagen.

Så hvordan kan man skabe en fælles forståelse og sprog på tværs af den enkelte kulturinstitution for at få data til at leve? Det er nemmere sagt end gjort.

Data skal ikke diktere men derimod kvalificere kunsten

Det kan være svært at gennemskue, hvordan data skal bruges, når den først er indsamlet, og mange kan være nervøse for at skabe en organisation, hvor kunsten skal passe ind i et excel-ark.

Kunsten skal være sin egen, men data kan være med til at kvalificere beslutningsprocesser og skærpe argumenterne. Det var en deltager fra forårets kultur-summit, der meget rammende sagde, at “data skal ikke diktere men kvalificere kunsten.”

For at komme derhen kræver det dog, at den enkelte arbejder med sin datakundskab. Datakundskab er evnen til at læse, arbejde, analysere og argumentere data:

  • Når vi læser data, forstår vi for eksempel konteksten, dialekten og de forretningsmæssige konsekvenser.
  • Når vi arbejder med data, forstår vi, hvilken problemstilling vi arbejder med, og om vi har eller kan fremskaffe det nødvendige data.
  • Når vi analyserer data, er vi i stand til at stille de kritiske og de rigtige spørgsmål samt præsentere resultaterne i et nyt format eller kontekst.
  • Sidst men ikke mindst er vi – når vi argumenterer med data – i stand til at formulere en fortælling og historie, som giver mening for hele organisationen.

Datakundskab er en tvingende nødvendig kompetence at have i den enkelte kulturinstitution. Pointen blev understreget i forrige udgave af Connecting Audiences Danmark, hvor Antonia Silvaggi og Federica Pesce skrev en fremragende artikel, hvor de fremhævede nye fremtidige jobprofiler inden for den kulturelle sektor såsom digital strategy manager, digital collections curator, digital interactive experience developer og online community manager.

Kulturens datakollektiv

Der er et stort behov for datakompetencer, og de er ikke billige. Kultursektorens mange meget forskelligartede organisationer har dog det tilfælles, at forholdet og dialogen mellem publikum og den pågældende festival, teater, museum, orkester, kulturhus eller en anden aktør består af de samme byggeklodser – det handler om at tilbyde en oplevelse og mærke og forstå begejstringen. Der kan vi lære af hinanden og være fælles om opgaven.

Lad os derfor skabe en fælles metode for indsamling, rensning og præsentation af kulturdata på tværs af kilder, sektoren og interessenter. Lad os skabe et ensartet datagrundlag, således at kulturorganisationer fra samme genre kan sammenligne og lære fra andre. Lad os skabe et ensartet data grundlag, således at der kan opstilles et satellitregnskab for kultursektoren. God datarejse!

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribenternes holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Lene Struck-Madsen er projektleder hos Applaus, Niels Righolt er administrativ leder hos CKI, og Frederik Fabricius er konsulent hos The Audience Agency.