TOP

Kommentar: Er ‘X Factor’ i virkeligheden det bedste eksempel på et internationalt kultur- og sundhedsinitiativ?

Kommentar: Et af de største håb for udsatte menneskers sundhedsmæssige, kulturelle og sociale velbefindende er den fremadstormende internationale udvikling indenfor det tværfaglige felt kultur og sundhed.

Kommuner og regioner i hele Danmark afsætter i disse år ressourcer til at tage et markant kursskifte i deres sundheds- og kulturpolitikker, hvor målrettet brug af kunst og kultur bliver en del af de sundhedsmæssige tilbud. Det mest kendte tilbud er ’Kultur på recept’ og ’Kulturvitaminer’, som Sundhedsstyrelsen netop har afsluttet et stort projekt inden for, og som har vist sig imponerende effektivt og først og fremmest populært for udsatte borgere, der for eksempel lider af stress, angst og depression.

Men også kulturelle tilbud som læse- og skrivegrupper, kor, naturoplevelser og museumsforløb til borgere, der kæmper med ensomhed, udsathed samt kroniske sygdomme og smerter finder vej til hospitaler, patientforeninger, plejehjem og kommunernes sundhedsafdelinger.

Lægerne kan ikke håndtere alle eksistentielle udfordringer

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har ved flere lejligheder talt kultur- og sundhedområdet op, blandt andet på Kulturmødet Mors i 2020, hvor han pointerede, at læger kan håndtere meget, men ikke alle former for eksistentielle udfordringer, som ufatteligt mange borgere kæmper med i stigende grad – og som medfører stigende sundhedsmæssige udgifter i hele verden.

Det er en stor historie for sig selv, men da området stadig er ukendt for de fleste, vil jeg her komme med den – måske noget utraditionelle – pointe, at et af de mest populære tv-kulturelle fænomener, vi har set i det seneste årti, faktisk har indvarslet dette skifte længe.

Det hænger sammen med min guilty pleasure, som jeg her vil afsløre. De fleste weekender, når nu vi alle sidder hjemme, kan man finde mig med vin i glasset og tårer i øjenkrogen, hvor jeg ser alskens internationale versioner af programmer som ‘X-Factor’ og ‘Idols’. Musiktalentprogrammer der i det intellektuelle miljø ofte er kritiseret, men som jeg tyer til som en følelsesmæssig rutsjebanetur.

Her har man i årevis produceret programmer, der i særdeleshed fokuserer på, hvordan udsatte borgere, introverte, mennesker med ar på sjælen og folk på kanten af samfundet bruger musikken som en måde at fortælle deres historier. Nogle har talent, andre har ikke. Men fælles for dem er, at de gennem musikken har fundet et sprog og en ventil, hvor de kan tale om noget, der ofte er nærmest ubærligt.

Musik som terapiform i bedste sendetid

Fredag den 15. januar så jeg den danske version af programmet ‘X Factor’ med den ikoniske hardhitter Blackman som frontfigur. Her mødte vi blandt andre en ung mand, der brugte musikken til at dulme sorgen over en fraværende far, og vi mødte en hårdkogt type, der i fængselskoret havde fundet sin stemme. I de amerikanske og engelske versioner møder man jævnligt alt fra krigsveteraner til multihandicappede med overraskende stemmepragt. Mest kendt er legendariske Paul Potts, der ved første øjekast lignede en lidt for gammel og lidt for utiltrækkende mand helt blottet for sociale egenskaber, men som med sin formidable og hjemmeskolede operastemme vandt ‘Britain’s Got Talent’ og siden skabte sig en storslået international sangkarriere som alletiders underdog.

‘X Factor’ og lignende talentprogrammer er dermed paradoksalt nok – grundet deres desværre også iboende tendens til voksenmobning for åben skærm – det største og bedste internationale talerør for en ny tendens, hvor naturlig skønhed og talegaver træder i baggrunden, og lader samfundets udskud og voldsomme menneskelige skæbner få nye portrætter i lyset af deres menneskelige og kunstneriske kvaliteter.

Fremtidens kultur- og sundhedssektorer vil i stigende grad smelte sammen, og mennesker, der i mange år har været betragtet, og som har betragtet sig selv som inkompatible med det moderne samfund, vil med udviklingen indenfor kultur og sundhed i stigende grad kunne ranke ryggen og bidrage til eget liv og samfundet med nyopdagede kompetencer og en særegen sarthed, der vil komme samfundsudviklingen til gode. Det viser ‘X Factor’, og det viser ny forskning, der blandt andet er båret frem af den danske sundhedsstyrelse og af internationale organisationer som WHO, der også følger feltet tæt.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Mikkel Ottow er udviklingskonsulent i kontoret Sundhedsinnovation, Kultur og Uddannelse i Region Midtjylland.