TOP

Kommentar: Digitalt teater kan være bæredygtigt på flere planer

Kommentar: Når jeg ser på kreative kollegaer i Danmark, og ja, i hele verden, ser jeg en stor kreativ kapacitet til at gribe de forandringer, som pandemien har været katalysator for. Jeg ser også bekymring, udmattelse og en sorg over tabet af at kunne gøre det, man brænder for – sit fag og sit virke. Det er et smertefuldt tab, som det er vigtigt at anerkende for, at mennesker kan rejse sig værdigt igen.

Kreative personligheder og organisationer har givet meget forskellige svar på pandemien. Udfordringen er at genkende hvilke tiltag, der er midlertidige og hvilke, der har en bæredygtig, blivende værdi.

Jeg vil gerne bidrage til at nuancere scenekunst på digitale scener. Filmen blev ikke teatrets død. Tv blev ikke filmens død. Spotify blev ikke musikkoncerternes død. Og teater på digitale scener bliver heller ikke det fysiske teaters død.

De forskellige former for digitalt teater

Allerførst er det en god idé at blive enige om, at der er forskellige former for digitalt teater.

1. Der er 1:1-livestreamingen af teater på en scene. Der er efterhånden flere professionelle flerkamera-tv-produktioner, som folder sig ud på skærmen. I Danmark har vi blandt andet set det hos Aalborg Teater.

2. Der er oversættelser af forestillinger til en digital scene, hvor en forestilling, der skulle have været vist fysisk live for et publikum, bliver adapteret til at møde et digitalt publikum. Det har vi blandt andet set hos Det Kongelige Teater og LiminalDK.

3. Der er scenekunst-filmproduktioner, som for eksempel Østerbro Teater udvikler i Revolver, og som Kristján Ingimarsson Company gjorde allerede før corona med webvideo-serien ‘ROOM4.1’.

4. Og så er der digital first-produktionerne, hvor værkerne er produceret direkte til en digital scene – med kunstnerisk udnyttelse af de digitale muligheder – live. I Danmark ser vi blandt andet digital first-liveteater hos Fix&Foxy, Sydhavn Teater, Recoil Performance Group, Teater Nordkraft og Teater V.

For mig personligt bliver det spændende, når digitalt teater er live, fordi nærværet og oplevelsen af ”lige nu” er teatrets kerneessens. Det særlige øjeblik. Når forestillingerne har en interaktion med sit publikum – og lever i mødet med sit publikum. Men digitalisering kommer i mange former, og hvis der er en forestilling, jeg virkeligt gerne vil se, så ville jeg hellere opleve den i en velproduceret udgave end slet ikke.

Alle skal ikke lave digitalt teater

Jeg ser et stort potentiale i digital first-teater. Det er én måde at gøre sine værker tilgængelige for mennesker over hele landet – også der, hvor kragerne vender i Danmark. Det er også en måde at arbejde internationalt på, som er bæredygtig på flere planer.

Når jeg for eksempel ser digital firstforestillingen ‘The Journey’ af den poetiske mentalist Scott Silven – en poetisk skotsk version af  Jan Hellesøe fra ‘Fuckr med dn hjrne’ – så bliver jeg imponeret af, at de så dygtigt skaber en sanselig, dragende oplevelse for mig og 29 canadiere (jeg havde købt min billet gennem et canadisk teater). De spiller i et studie i Edinburgh, og deres publikum sidder til denne forestilling primært i Canada.

De følgende uger spiller de for nordmænd, for skotter og så for et dansk publikum, når de spiller på digital firstfestivalen Re:Locations. Men de behøver ikke pakke ned eller rejse nogle steder hen. Og jeg gav 46 canadiske dollars for billetten (243 kroner). For selvfølgelig skal jeg betale for original eksklusiv live scenekunst. Musikbranchen og mediebranchen har lært os, at hvis man i for lang tid tilbyder indhold gratis, så bliver det svært at begynde at kræve penge for det.

Jeg ser nye, inspirerende måder at co-producere på – med co-producenter som primær økonomisk grundlag. Det belgiske kompagni Ontroerend Goed har for eksempel mere end 20 co-producenter verden over på deres digitale 1:1-performance ‘TM’. ‘The Journey’ af Scott Silven har allerede turneret verden succesfuldt rundt digitalt i mange måneder. Den begyndte også med grundlæggende co-producenter og sælger nu sit værk videre.

Verdens største teaterfestival, Edinburgh Festival Fringe, investerer i år i en større digital platform. Det er en mulighed for at gøre festivalen tilgængelig for flere mennesker verden over. Samtidigt er det også en del af festivalens bæredygtighedsstrategi.

Alle skal ikke lave digitalt teater. Jeg ser noget konstruktivt i, at den samlede teaterbranche tillader de forskellige nye genrer inden for teater på digitale scener – og gøder det. Også når vi snart møder hinanden i teatersalene igen.

Teatret længe leve – også det digitale.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Stiftende festivaldirektør for Danmarks første digitale teaterfestival Re:Locations - der er produceret af Wildtopia, hvis formål er at få dansk scenekunst ud i verden og international scenekunst til Danmark.