TOP

Kommentar: Briterne har vist vejen – sådan kan data løfte dansk kulturliv

Debatindlæg: Hvordan bruger vi data til at skabe fremtidens museum?

Sådan lyder overskriften fra museumsdirektør Anne-Louise Sommer og kommunikationschef Nikolina Olsen-Rule fra Designmuseum Danmarks bidrag til den seneste Nationale Brugerundersøgelse, hvor de blandt andet konkluderer:

“Vi har, som mange andre kulturinstitutioner, brug for endnu mere data og viden omkring potentialet derude hos kulturbrugerne – de potentielle – såvel som ikke-brugere, og det fordrer bedre data om, hvilke præferencer, behov og adfærd, der driver besøg. Det vi mangler, er undersøgelser og data, der er mere handlingsanvisende, så vi kommer ind bag tallene og kan handle på et mere informeret og kvalificeret grundlag.”

Som netværksorganisation med fokus på kultursektorens forretnings- og publikumsmæssige udfordringer kan det efter vores mening ikke formuleres meget bedre. Nøgleordet for os er “potentialet”, og vores målsætning for den enkelte kulturinstitution er at identificere og aktivere hele potentialet overfor omverdenen.

Men samtalen er svær og begrebsforvirringen stor, når begrebet “data” anvendes på tværs af kontekst, formål og målgruppe. Man må føle med Statens Kunstfond, når den klandres for ikke at ville dele sine data, som kan bidrage til “fantastisk interessante analyser”, som var ordvalget på Kulturmonitor tidligere på sommeren. 

Statens Kunstfond uddeler støtte til udøvende kunstnere. Det er næppe her, at man opnår viden om potentialet hos kulturbrugerne såvel som ikke-brugere, og hvor man igen begår den fejl at beskue problemet ude fra kulturens og ikke forbrugerens præmisser. 

Hvordan kan brugerdata være mere handlingsanvisende?

Lad os tænke os en kreativ museumsdirektør, der modsat de fleste forstår, at det ikke er forældrene, der trækker børnene på museum, men omvendt, og at lokkemaden kunne være en pædagogisk designet legeplads. Hvilke data skal hun bruge for at vurdere potentialet og gennemføre projektet? 

Fondene og lokalpolitikerne vil gerne vide hvor mange børnefamilier, der bor inden for en halv times transport fra museet, og dertil hvor mange af dem, der kommer fra lavindkomstgrupper eller har en anden etnisk baggrund. Og hvor mange af dem, som aldrig bruger museerne, kan man forvente vil besøge museet?

Direktøren vil gerne vide, hvor mange flere gæster, man kan nå ud til, hvis man bygger denne legeplads. Marketingschefen vil gerne vide, om man kan tage entré og den optimale pris på billetten. Og hvordan kommer man bedst i kontakt med de potentielle gæster, og hvem konkurrerer man med og på hvilke kanaler? Butiks- og caféchefen vil gerne vide, hvor meget målgruppen typisk bruger på merchandise og mad.

Hidtil har man tyet til dyre foranalyser, der skal lægge grundlaget for en dedikeret brugerundersøgelse for at kunne svare på disse spørgsmål. 

Ovenstående spørgsmål er blot nogle af de konkrete problemstillinger og spørgsmål, som kulturinstitutionerne i dag står overfor, og sammenfatningen af den store nationale brugerundersøgelse, der blandt andet konkluderer, at “billedet af den typiske museumsbruger er uændret”, og at “museumsoplevelsen vurderes fortsat højt blandt brugerne”, understreger behovet for, at vi hurtigst muligt bevæger os fra makro- til mikro-betragtninger. 

Hvor er de data, der kan forløse kulturens potentiale? 

I England var man på forkant med problemstillingen, da man allerede for syv år siden begyndte at indsamle data på tværs af samtlige teatre, museer, gallerier, spillesteder m.m. Man indsamlede de data, de enkelte institutioner nu engang havde – antal solgte billetter, antal besøgende, besøgende på hjemmesider og så videre – og sammenholdt dette med britiske socio-demografiske data, resultater fra brugerundersøgelser og konsumdata fra erhvervslivet.

Kort og godt en big-data løsning for kultursektoren, hvor det gør sig gældende, at jo flere der bidrager og deler, jo klogere bliver vi alle sammen.

I dag er resultatet, at den britiske kultursektor har verdens største publikumsdatabase og dermed den rigeste indsigt i, hvordan befolkningen forholder sig til og forbruger kulturen på tværs af hele sektoren. 

Det skal tilføjes, at når man anvender rigtige socio-demografiske data, er den enkelte kulturinstitution – uagtet om det er Nationalmuseet eller et egnsteater – i stand til at trække informative og kvalificerede data om deres eksisterende og potentielle publikum helt nede på gadeniveau!

Hvad er næste skridt?  

Vi har i Barc Scandinavia spurgt os selv, om man ikke kunne bruge samme løsning her i Danmark. Kunne vi opnå samme resultat i Danmark, hvis vi simpelthen hældte danske socio-demografiske data ind i den britiske big-data-model?

Vi rejste derfor til London med Danmarks Statistik – en af verdens mest effektive og professionelle dataindsamlere – for at kigge den engelske løsning efter i sømmene. Svaret var ja.

Lad os tag ved lære og høste al den viden og erfaring, som briterne over de seneste syv år har tilegnet sig og er villige til at dele. Lad os komme væk fra den evindelige diskussion om et Kulturens Analyseinstitut, hvor kulturen tilføres endnu et fedtlag med orakelstatus. 

Målsætningen må være at tilvejebringe alle kulturorganisationer muligheden for, at de bliver deres eget analyseinstitut. At stille en løsning til rådighed for dem, der har lært at stille de rette spørgsmål: Hvem er mit publikum til dette tilbud? Hvor – og hvordan – finder jeg dem, og hvor mange kan jeg regne med, at der dukker op?

Erfaringerne fra England viser ligeledes med al tydelighed, at den pædagogiske følgevirkning af tilgangen med detaljerede publikumsdata medfører, at de enkelte ledere over tid klædes på til selv at kunne analysere situationen ud fra deres specifikke kontekst og behov. 

Det skaber grundlaget for, at aktørerne på tværs af kultursektoren – udøverne, støtteorganisationer, fonde og politikerne – kan træffe vigtige strategiske beslutninger med publikumsdata i centrum. 

Eller som en af de tunge danske stemmer i kulturbranchen, Anders Beyer, direktør for Bergen Festspillene på ottende år, blev citeret for i Kulturmonitor den 27. maj:

“Derfor er der behov for, at både branche og politikere tager ved lære af den seneste tids udfordringer og for alvor begynder at tænke både digitalt og internationalt, når det gælder gennemslagskraft og synlighed”.

Det svært for os i Barc Scandinavia at være uenige med Anders.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Partner hos medlemsorganisationen Barc Scandinavia. Specialist i forretningsudvikling og digitalisering.