TOP

Kommentar: Analysen ‘Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne’ rejser flere spørgsmål, end den besvarer

Det er positivt, at der med analysen ‘Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne’ er taget initiativ til at vurdere kunstens og kulturens værdier på dens egne præmisser.  

Der har igennem mange år været en tendens til at måle kulturens betydning ved hjælp af økonomiske impact analyser, hvor man eksempelvis måler en kulturinstitutions eller en events betydning for omsætning og beskæftigelse – f.eks. ved, at en kulturinstitution tiltrækker turister, der har et forbrug på hoteller og restauranter. Disse analyser giver ofte overvurderede resultater, hvilket vi senest så med Cowis analyse af Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017. Desuden måler de kulturens værdi på et fejlagtigt grundlag.   

Værdien af kultur skal ikke findes i dens betydning for omsætning i turisterhvervene. Den skal findes i det egentlige formål med kultur, nemlig den betydning kunst og kultur har for os mennesker og vores udvikling. Derfor er det positivt, at den nye undersøgelse har dette udgangspunkt og blandt andet viser, at danskerne mener, at kulturen:

  • gavner samfundet som helhed, bl.a. ved at styrke sammenhængskraften og den offentlige debat
  • styrker danskernes forhold til lokalsamfundet
  • er til gavn for børn ved at styrke deres fantasi, kreativitet og læring.

Det er godt, for det er nogle af de væsentligste grunde til, at vi har kunst og kultur, og at det offentlige støtter den. Det havde været overraskende, hvis danskerne havde svaret negativt på disse spørgsmål.

Analyse på meget overordnet niveau
Hovedproblemet med undersøgelsen er, at den bevæger sig på et meget overordnet niveau. Den rejser egentlig flere spørgsmål, end den besvarer, og den viser, at der er behov for meget mere viden på dette område.

For det første er der behov for at dykke mere ned i de enkelte kulturområder – eksempelvis:

  • Hvilke kulturområder skaber i højere grad værdi end andre? Er der forskel på film, museer og opera i forhold til værdi? Det er der nok.
  • Hvilken type af værdi skabes der? Hvilke former for kunst og kultur skaber f.eks. sammenhængskraft?

For det andet er der behov for at se nærmere på forskelle mellem befolkningsgrupper. Og det undrer mig, at man i undersøgelsen ikke har set nærmere på forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper i forhold til f.eks. uddannelse, alder og indkomst.

Opbakning til offentlige tilskud – men hvor store?
Danskernes opbakning til de offentlige tilskud til kunst og kultur er et meget vigtigt spørgsmål. Det er til gengæld også et spørgsmål, som er meget vanskeligt at undersøge.

I analysen er danskerne blevet spurgt, om det er nødvendigt, at det offentlige er med til at finansiere en stor del af kunst- og kulturlivet. Til dette har 55 procent svaret ja. Svaret siger imidlertid ikke noget om, hvor store offentlige tilskud, der skal gives, hvilket egentlig er den interessante information.

Hvis vi tager opera som eksempel, så er 48 procent af danskerne ifølge analysen enige i, at det offentlige skal yde tilskud. Ifølge kulturvaneundersøgelsen fra 2012 (en ny er på vej), har 10 procent af danskerne set opera inden for det seneste år, mens 63 procent aldrig har set opera. Der er altså flere danskere (48 procent), der gerne vil støtte opera, end der er danskere, der ser opera.

Hvorfor det? Som økonom vil jeg sige, at der er et markedssvigt – at der er en ikke-markedsomsat værdi. Det skyldes, at kultur, i dette tilfælde opera, også har værdi for ikke-brugerne, fordi de mener, at det gavner samfundet som helhed, det kan være i form af kulturelle værdier, dannelsesværdi, prestigeværdi, bevarelsesværdi og lignende. Det er interessant – også at forske mere i hvilke værdier, der ligger til grund.

Endnu mere interessant vil det være at undersøge, hvor meget danskere er villige til at betale i offentlige tilskud til opera (og andre kulturelle formål). Selvom lidt under halvdelen af danskere udtrykker en villighed til at støtte opera med offentlige midler, kan det godt være, at den samlede betalingsvillighed blandt danskere overstiger det nuværende niveau. Det ved vi ikke. Men det kunne være interessant at undersøge.

Ligesom det kunne være interessant at undersøge, hvordan betalingsvilligheden fordeler sig på forskellige befolkningsgrupper i forhold til f.eks. uddannelse, alder, indkomst – og ikke mindst brugere og ikke-brugere af opera.

Illustrerer behov for mere forskning
Jeg hilser undersøgelsen velkommen, fordi jeg synes, at den er et skridt i den rigtige retning i forhold til at belyse de egentlige værdier ved kunst og kultur – ifølge danskere.

Det er et forskningsfelt, som har min store interesse, og jeg har for nylig været så heldig at få en bevilling fra Augustinusfonden til et forskningsprojekt, som netop har til formål at undersøge nærmere, hvilken værdi scenekunst repræsenterer for danskerne, og hvor store disse værdier er. Samtidig har jeg en ph.d.-studerende, der på tilsvarende måde vil undersøge museernes værdi.

Det er en vanskelig opgave, og begge er langsigtede forskningsprojekter. Men jeg mener, at det er den rigtige vej at gå at undersøge kulturens værdi for befolkningen. Det er også den vej, den internationale forskning går. Den værdi som kulturen har – også for ikke-brugerne – er det bedste argument for offentlige tilskud til kulturen.

Trine Bille præsenterede tirsdag d. 12.3 sit syn på analysen ‘Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne’ af Tænketanken Mandag Morgen til Dansk Kunstnerråds vælgermøde på Arbejdermuseet.
Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende foreslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk

Professor, CBS, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Har blandt andet forsket i kulturøkonomi, kulturpolitik, de kreative erhverv og regional udvikling.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test