TOP

Kino.dk og Saxo.com blandt dem med mest loyale kunder

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) har offentliggjort en top-20 liste over de hjemmesider, hvor brugerne er mest tilfredse. Blandt de mest populære hjemmesider finder man både Kino.dk og Saxo.com, der ligger nummer henholdsvis tre og fem på listen og slår dermed giganter som Amazon og Ebay. 

Det glæder administrerende direktør Niels Ralund i FDIH, at de danske virksomheder kan bide skeer med de internationale. 

“Det er virkelig stærkt, at de danske netbutikker sidder så tungt på top-fem, og at vi kan slå giganter som Zalando og Amazon. Vi kan måske ikke slå dem på prisen, men vi må ikke tabe på brugeroplevelsen, og det gør vi heldigvis heller ikke,” siger han på FDIH’s hjemmeside. 

Screendump fra FDIH

Listen omhandler hjemmesider med den bedste NPS. Det vil sige netbutikker, som kunderne helst vil anbefale til andre. Listen bliver udregnet via tre forskellige kundetyper: Promotors, passives og detractors. 

Promotors er loyale forbrugere, der bliver ved med at købe og ofte anbefaler en virksomhed eller et produkt til andre. Her scorer Kino højt på listen, da hele 69 procent af brugerne betegnes som promotors. Detractors, som er utilfredse kunder, der kan skade en virksomheds brand og omdømme, udgør kun 10 procent. 

For Saxo.coms vedkommende er tallene 59 procent for promotors, mens 11 procent af brugerne er tilfredse kunder. 

FDIH har til formål at styrke vilkårene for internethandel i Danmark og internationalt for mere end 2.000 webshops tilknyttet foreningen.

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på mads@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test