TOP

Kære kommende kulturminister: Jeg håber, at du får nogle gode ministerkolleger

Det lyder ofte, at Winston Churchill, da hans forsvarsminister under Anden Verdenskrig foreslog, at Storbritannien skulle skære kulturbudgettet væk, så der blev råd til at føre krigen, efter sigende svarede: ”Then what are we fighing for”.

Om Churchill har sagt ordene eller ej, er uvist, men sandt er det, at den danske kulturpolitiske tilgang i en årrække har haft karakter af den britiske forsvarsministers tilgang til kulturen – nemlig, ingen dør af, at der skæres på kulturområdet.

Siden 2016 har Danmarks nationalscene, landsdelsscenerne, Den Jyske Opera og de københavnske teatre været underlagt besparelser, som svarer til, at teatrene i perioden 2016-2018 har gennemført besparelser for 113 mio. kr. og i tilfælde af en fortsættelse af omprioriteringsbidraget frem mod 2022 skulle gennemføre yderligere besparelser på i alt ca. 111 mio. kr. Også små storbyteatrene er længe blevet udsultet med besparelser både på de statslige og kommunale kulturbudgetter, ligesom refusionsprocenten i egnsteaterordningen er faldet fra 50 procent i 2008 til 36,7 procent i 2018, så der ikke er kommet væsentligt flere egnsteatre i kommunerne uden for storbyerne siden.

Også projektteatrene, som i mange henseender er centrale både for udviklingen af scenekunsten og ikke mindst for udbredelsen af teater til børn og nye publikumsgrupper, har fået svære vilkår. Alt sammen netop for, at man politisk har kunnet prioritere andre velfærdsområder som forsvaret, sundhedsvæsenet og uddannelsesområdet. Det ville derfor være ønskeligt, at en kommende ny kulturminister indtager samme tilgang som Churchill og betragter kunst- og kulturinstitutionerne som langt mere fundamentale for vores samfund.

Ny minister bør ikke tale om “kulturstøtte”
På samme vis som vi ikke taler om ”forsvarsstøtte”, ”sundhedsstøtte” eller ”bro- og vejstøtte”, burde en ny kulturminister derfor heller ikke tale om ”kulturstøtte”. En ny kulturminister bør tale om kulturinvestering – en investering i vores fælles arv, i vores mentale velfærd, i vores demokratiske dannelse og ikke mindst en investering i de grundlæggende værdier, som udgør fundamentet for det demokratiske samfund, vi kender i dag.

Som det fremgår af Dansk Konversationsleksikon, så er den egentlige betydning af ordet kultur ”dyrkning af jorden” og dermed også en dyrkning og pleje af fundamentet og de værdimæssige grundpiller, samfundet bygger på. Gennem kunsten og kulturen bekræftes vi i, hvem vi er, hvor vi kommer fra og ikke mindst tilegner vi os evnen til at reflektere over, hvor vi skal hen.

I en tid, hvor netop de værdier, vores demokrati bygger på, i stigende grad sættes under pres både fra national og international side, bør det ikke være et spørgsmål om, hvorvidt vi i Danmark har råd til at investere i kunsten og kulturen. Derimod er spørgsmålet, om vi har råd til ikke at gøre det?   

Og kære kommende kulturminister – du har befolkningens opbakning til at investere i kulturen. Hele 69 procent af danskerne svarer ifølge Mandag Morgens kulturanalyse, at kulturoplevelser binder os sammen som nation. 71 procent svarer, at kulturoplevelser giver viden om, hvordan Danmark har udviklet sig til det land, vi er i dag. Og 80 procent mener, at det er afgørende for børns dannelse og faglige læring. Danskerne er i europæisk sammenhæng storforbrugere af kultur, og derfor er der i befolkningen også bred opbakning til, at politikerne investerer i kunsten og kulturen.

Men hvordan kan du så som ny kulturminister skabe rammerne for, at danskerne får mere og bedre adgang til teateroplevelser? Det kræver investeringer i scenekunsten, så vi kan sikre et bredt og kvalitetsmæssigt højt udbud af scenekunst over hele landet, og det kræver mere stabile rammevilkår for bl.a. projektteatrene og de turnerende teater, så vi samtidig fremmer nyudvikling af scenekunsten og ikke mindst, at befolkningen møder teater, der hvor de opholder sig – i boligområdet, i skolen, børnehaven, på plejehjemmet eller i gymnasiet. Samtidig kræver det et styrket fokus på børn og unges adgang til teateroplevelser.

Ordningen omkring køb og salg af børne- og ungeteater bør forenkles, så det bliver nemmere for institutioner, kommuner mv. at give deres yngste adgang til teatret, ligesom de besparelser af formidlingsordningen, der blev gennemført med den seneste scenekunstreform, bør tilbagerulles, så adgangen til teatrene ikke alene afhænger af pengepungens størrelse hos familierne.

Hvis vi skal sikre, at fremtidens borgere møder scenekunsten, kræver det dog også, at prioriteringen og anvendelsen af drama og teaterpædagogiske redskaber styrkes både i skolerne og på seminarerne. Arbejdet med drama og teaterpædagogiske redskaber medvirker til, at børn og unge allerede i en tidlig alder rustes med de kompetencer, der gør dem i stand til at udvikle sig til refleksive, kreative og innovative borgere.

Og så kræver det, at de samfundsmæssige arbejdsmarkeds- og velfærdsordninger så som dagpengesystem, barselsordning og pensionssystem udvikles og indrettes, så de i højere grad kan rumme arbejdsbetingelserne i de kreative brancher og sikre, at vores mange dygtige og innovative kunstnere har de vilkår, der gør dem i stand til at fremme og skabe vækst for de kreative erhverv. Sidst men ikke mindst kræver det også en øget prioritering af viden og forskning i kunst og kulturens betydning og værdi – for samfundet, for økonomien og for den enkelte borger.

Så kære kommende kulturminister – hvis du skal styrke scenekunsten og skabe bedre rammer for kunsten og kulturen generelt, så håber jeg, at du får nogle gode ministerkolleger. Det kræver nemlig en fælles indsats og et samarbejde på tværs af ressortområder med både en kommende undervisningsminister, erhvervs- og beskæftigelsesminister, forsknings- og uddannelsesminister og ikke mindst finansminister!

Scenekunsten og kunsten er nemlig ikke bare en særskilt ”velfærdssøjle”. Det er fundamentet for det hus, som søjlerne bærer, og dermed de tværgående byggesten, som udgør det grundlag, vores demokrati bygger på og de værdier, vores samfund består af. Så når en eventuel kommende forsvars- eller finansminister ønsker at beskære kulturbudgetterne og dermed file på demokratiets fundament, så håber jeg, at du svarer som Churchill – ”hvad er det så, vi skal forsvare” eller ”hvad er en sund krop, uden et sundt sind”. Fællesskabet og den fælles forståelse af, hvad vores grundlæggende værdier er, overlever ikke af sig selv. Den skal gødes i hver ny generation, og det kræver vilje til at investere i det, der binder os sammen – i kunsten og kulturen.

I anledning af folketingsvalget har Kulturmonitor bedt en række markante repræsentanter fra kulturbranchen skrive et åbent brev til den kommende kulturminister. Læs med her:

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Direktør for brancheorganisationen Dansk Teater

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test