TOP

Kære Joy Mogensen: Kultur danner fællesskaber – kæmp for den!

Kommentar: I artiklen ‘Jeg ville opfatte det som upassende, hvis jeg stod og talte om kultur lige nu‘ fra Berlingske den 25. marts 2020 udtaler kulturminister Joy Mogensen: ”Det her er ikke en kulturkrise, men en samfundskrise.” 

Jeg appellerer til, at vi minder hinanden om, hvad kultur er: Kultur er ånd. Kultur en kundskab. Kultur er dannelse. Kultur er fællesskab. Kultur er at møde det ukendte og det kendte. Kultur er nysgerrighed. Kultur er de fortællinger vi vælger at fortælle hinanden. Kultur er fundamentet for det samfund, vi alle er en del af – vores velfærdssamfund. Hvis vi glemmer det, så risikerer vi, at samfundskrisen udvikler sig til en identitetskrise, og hvad er vi så? 

Ja, vi lever i underlige tider. I tider som aldrig før og aldrig siden. Klimakrise, pandemi, politisk  populisme og sociale medier. Selvom vi er urolige, skal vi ikke glemme, at det ikke blot handler om at overleve. Det handler også om, hvilket samfund vi går tilbage.  

Retten til sundhed og menneskelig udvikling

Forestillingen om en velfærdsstat voksede i årene 1920-30’erne ud af ønsket om at give borgere en sikring af basale rettigheder og herefter give borgerne rum til den enkeltes eksistens og udfoldelse af en fri personlighed. På den ene side står altså retten til sundhed, tryghed og uddannelse, og på den anden side står retten til dannelse og menneskelig udvikling.

Disse rettigheder varetages i høj grad af offentlige institutioner fra sundhedsvæsnet og skoler til biblioteker, museer og højere uddannelsessteder. Institutionerne forvalter dermed kærneværdierne i velfærdsstaten – både ved at bekræfte dem og udfordre dem. 

Kunsten og kulturen blev (og er fortsat) et vigtigt redskab til at præsentere borgerne for det overskud af udfoldelse og muligheder, der var muligt i velfærdsstaten. Land og identitet blev bygget ved at skabe og dele fælles fortællinger, gennem kundskab og kultur. Hvilken rolle skal kulturen spille i velfærdsstaten på den andre side af denne pandemi og økonomiske krise?

Vigtigheden af kultur og kunst

Vigtigheden af kultur har aldrig været større end nu. Kunst, litteratur, musik og andre kunstarter fortæller os noget om, hvor vi kommer fra, hvor vi er, og hvor vi er på vej hen. Derfor er det vigtigt, at vi kæmper for den – og allerhelst med kulturministeren i spidsen. Hvis vi glemmer kulturen og vigtigheden af at kæmpe for den, så mister vi evnen til at være mennesker og danne fællesskaber med andre mennesker.

Kunst og kultur fordrer kritisk tænkende individer, åbenhed og nysgerrighed. Kunst kan træne og styrke vores forestillingsevner. Derfor har vi brug for kunst og kunstnere. Kunstnere; fordi de kan udfordre vanen ved at forestille sig det, som ikke er skabt endnu. Kunst; så vi kan bygge videre på denne forestillingsverden og se det, som endnu ikke findes. For hvis vi ikke kan forestille os en bedre verden, vil vi heller ikke få en bedre verden. 

Samtidskunsten kræver en indsats og en vilje til at tilegne sig kundskab – også ovenfor det man umiddelbart ikke forstår. Kunst, kultur og velfærdsstatens institutioner kan virke som en modvægt mod splittelse, populisme og banalitet, hvis vi vil. 

For tiden holder ARoS lukket. Det gør vi indtil videre til og med den 13. april ligesom alle andre kulturinstitutioner. Men inde på museet arbejder et lille hold medarbejdere videre på opbygningen af den næste udstilling, Mythologies – The Beginning and End of Civilizations. Vi arbejder videre, fordi alt, hvad vi laver på ARoS, handler om fællesskaber og forståelse. Fællesskaber er vigtige nu, og de bliver endnu vigtigere, når vi kommer på den anden side af denne krise. Vi får brug for kunsten og kulturen til at finde hverdagen igen.

Derfor: Kære Joy Mogensen – kæmp for kulturen!

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk. 

Erlend G. Høyersten er direktør for kunstmuseet ARoS i Aarhus.