TOP

Kære Joy Mogensen – du har en historisk chance for at skrive historie

Åbent brev:

Kære Joy Mogensen

Du og vi alle har lige nu en historisk chance for at skrive historie. Tiden er inde til en revision af kunstværker og monumenter i det offentlige rum. Vi er mange, der gerne vil støtte og hjælpe dig og tage diskussionen undervejs. For modstand vil der komme. Sådan er det, når man overvejer og evaluerer vores fælles fortid. Men det er jo netop derfor, det skal til. Ikke fordi, det nødvendigvis må munde ud i statuer, der skal smides ud i vanære. Men fordi, det er ignorance på højt plan at lade stå til. Og fordi vi lige nu har en kærkommen lejlighed til at lære af fortiden. 

Naturligvis er det symbolpolitik at revidere og eventuelt udskifte offentlige monumenter, mindesmærker og navne på veje og pladser. Men det er jo også netop symboler, vi justerer på. De er udtryk for en bestemt vinkling og et bestemt syn på historien. Og det er nødvendigt fra tid til anden at genbesøge vores fælles fortid. Ikke for at censurere den, men fordi hyldester i det offentlige rum er et særligt format.

Indenfor rammerne af museet kan vi være kritiske. Herinde kan vi godt vise kunstværker, der er skabt under systemer, vi i dag ikke tolererer, og som er så anstødelige – som for eksempel Muhammedtegningerne – at de viser sig problematiske at vise. Men det offentlige rum uden døre er noget andet. Her hylder vi og holder i fejrende erindring. Og det er ikke at censurere historien at revidere vores monumenter. Det er at skrive historie. 

Studietur til Sydafrika blev et erkendelsesmæssigt vendepunkt

I mine studieår i Sydafrika var det et vendepunkt for mig at erkende, at hvad der for nogle kan være en historie om sejr, om erobring, om opdagelsen af verden, kan for andre være en en historie om nederlag, undertrykkelse og tilintetgørelse.

Jeg, der ellers om nogen i min grønne ungdom kunne identificere mig med 1700-tallets søfarere, måtte sande, at selvsamme søfarere i talløse tilfælde bragte andres død og ødelæggelse med sig. De europæiske opdagelsesrejsende var rundt omkring i verden også erobrere, der underlagde sig kontinenter på den mest skånselsløse måde. Men de gjorde også mere end det.

At læse den fransk-caraibiske forfatter Frantz Fanon giver et forfærdeligt billede af kolonialismens natur og et indblik i, hvad det psykisk gør ved mennesker at blive underlagt andres normer og værdier – vel at mærke som den ringerestående i hierarkiet af racer. 

Nuanceret historiefortælling kræver et genbesøg hos vores monumenter

Vi mennesker påvirker grundlæggende og afgørende hinanden. Det ene holds sejr på fodboldbanen er det andet holds nederlag. Sådan er det også på den helt store skala. Velstand og fremskridt bliver næsten uundgåeligt skabt på ryggen af andre, om så blot fordi de bliver udkonkurreret af den klogere og hurtigere nabo. Ingen af os kommer til at ændre den omstændighed, at verden også er et hårdt og brutalt sted at opholde sig.

Netop derfor er det dog så afgørende at kende historiens brutalitet. Selve historien kan vi ikke ændre på, men vi kan gøre noget ved, hvordan den fortælles mere nuanceret i vores fælles offentlige rum. Og vi kan anerkende, at vores bevægelser gennem tiden har haft afgørende indflydelse på andre mennesker og andre samfunds liv, levned og muligheder. 

Lad os få et udvalg til gennemgang af vores offentlige monumenter. Ikke fordi, vi nu skal smadre og censurere vores egen historiefortælling, men fordi vi tværtimod skal stå ved historien. Eller rettere historierne. Det kræver et genbesøg hos vores monumenter. Vi vil måske finde, at det er på tide at udskifte nogle og give plads til andre nye. Men allervigtigst er selve revisionen og diskussionen af monumenterne. Tænk, hvad vi kan lære om fortiden, om andre og om os selv undervejs.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Direktør for Artcenter Spritten.