TOP

K.B. Hallens tidligere programchef skifter til Live Culture

“Jeg er utrolig glad og beæret over at have fået lov til at være med til at genåbne den ikoniske K.B. Hallen i nye klæder. Ikke mindst fordi resultatet virkelig er blevet godt og har vist sig at flyde stilsikkert i det københavnske kulturlandskab. Med det kapitel bag mig, har jeg valgt at tage hul på et helt nyt”

Sådan skriver Rune Erbs Ledet på sin Facebook, efter han fra 1. maj 2019 tiltræder stillingen som program- og kommunikationschef hos den fynske koncertarrangør, Live Culture.

“LC (Live Culture, red.) arrangerer omkring 80 koncerter og events om året og min opgave bliver at videreføre, revitalisere og styrke programprofilen,” skriver Rune Erbs Ledet.

Rune Erbs Ledet har tidligere været programchef i Tivoli og senest program- og kommunikationschef i K.B. Hallen. Ved siden af jobbet hos Live Culture, åbner han også konsulentvirksomheden Line-up Management, der skal hjælp festival og koncertarrangører med at sammensætte musikprogrammer.

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen.