TOP

Jyllands-Postens litteraturredaktør rykker til Weekendavisens kulturredaktion

David Jacobsen Turner bliver ny souschef på Weekendavisens kulturredaktion. Han forlader en stilling som litteraturredaktør på Jyllands-Posten efter seks år. Det skriver han i et opslag på Facebook.

I opslaget skriver han samtidig, at selvom han kommer til at savne både kolleger og kantine i Viby, glæder han sig til at blive genforenet med Weekendavisen. David Jacobsen Turner arbejdede for avisen tilbage i 2011 til 2013, hvor han var journalist og assisterende redaktør.

Som forfatter har David Jacobsen Turner udgivet to bøger i serien ‘Vide Verden’. En storbyguide til dem, der er interesseret i at vide mere, når de er ude at rejse. Han har skrevet om Helsinki og Dublin. 

Han tiltræder som souschef den 1. oktober og vil indtil da fortsætte sit arbejde på Jyllands-Posten. 

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på mads@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test