TOP

Julie Rokkjær Birch bliver ny direktør på Kvindemuseet

Julie Rokkjær Birch er tiltrådt som ny direktør på Kvindemuseet i Aarhus. Hun kommer fra en stilling som museumsinspektør samme sted, hvor hun har været ansat siden 2014.

Julie Rokkjær Birch har tidligere været museumsinspektør på Skovgaardmuseet i Viborg og på Skagens Museum.

“Vi er så heldige, at vi i Danmark har et helt museum dedikeret til at beskæftige sig med spørgsmål om køn, ligestilling og demokrati. Kvindemuseet udstiller historien, så vi kan forstå vores nutid, men også så vi kan udfordre den for at nå en bedre fremtid. Museer skaber sammenhængskraft, og jeg har selv oplevet, at de kan give livsomvæltende oplevelser,” udtaler Julie Rokkjær Birch i en pressemeddelelse og uddyber:

”Mit mantra er, at vi alle er forskellige – men ligestilling er sgu for alle. I 1915 var det både progressive kvinder og mænd, der medvirkede til, at kvinder fik stemmeret. I dag kræver social forandring og kønsligestilling også deltagelse fra både kvinder, mænd, andre køn – og ja, museer.”

Kvindemuseet anden direktør er meget begejstret for valget.

”Jeg kan simpelthen ikke forestille mig et bedre valg. Julie har handlekraft, og så er hun aldrig bange for at afsøge grænser og sigte mod nye retninger. Med hende bag roret forstærker Kvindemuseet sit fundament, vi har fået en ny rygrad bag museets mangfoldige aktiviteter, en frontskikkelse, der betyder, at museet kan møde det 21. århundredes kønskulturelle udfordringer i øjenhøjde,” udtaler Bodil Olesen.

Det digitale nyhedsmedie Kulturmonitor sætter hver dag spot på dagsordenen i kulturbranchen og leverer nyheder, debatindlæg og analyser om områderne film, scene, kunst, musik, litteratur og kulturpolitik.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test