TOP

Joy Mogensen vil give friere rammer til Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater skal have lov til at lave blandt andet musicals i direkte konkurrence med de private teatre. Det mener kulturminister Joy Mogensen (S), der lægger op til en lempelse af de restriktioner, der i dag er pålagt Det Kongelige Teater, skriver Politiken.

“Vil man gerne have et teater, der byder på mere til flere, sådan som Det Kongelige Teater gerne vil, og som jeg synes, vi skal skabe gode rammer for, så skal man ikke lægge for mange restriktioner på. De skal have mulighed for at bevæge sig, når teatergenren bevæger sig,” siger Joy Mogensen, der sammen med Folketingets partier nu skal i gang med af forhandle en ny flerårig aftale på plads for Det Kongelige Teater. 

Fra dødsstød til nye muligheder

Hos de private teatre, der blandt andet lever af at opføre de folkeligt brede og populære musicals, får forslaget en blandet modtagelse.

Hos Det Ny Teater mener teaterdirektør Niels-Bo Valbro, at færre restriktioner til Det Kongelige Teater kan betyde døden for de kommercielle teatre, mens Jesper Winge Leisner fra One And Only Musical Teater ser nye muligheder for samarbejde mellem Det Kongelige Teater og de kommercielle aktører.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk