TOP

Jo Hermann: Inviter bibliotekschefer ind i museernes bestyrelser

Kommentar: Der er en markant overvægt af mandlige medlemmer i danske museumsbestyrelser, lød det i Kulturmonitor den 17. januar. Desværre var der ikke mange bud på, hvordan der kunne skabes bedre balance fremover.

Men der findes en simpel løsning: Inviter bibliotekschefer med.

Der er en overvægt af kvindelige bibliotekschefer, og samtidig er der gode faglige grunde til, at museer og biblioteker burde samarbejde mere.

Først og fremmest har både et museum og et bibliotek en kurateret samling. De har desuden et fælles formål i at (ud)danne borgerne. Ifølge loven skal museer blandt andet “aktualisere viden om kultur- og naturarv og gøre denne tilgængelig og vedkommende”, mens bibliotekerne skal “fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet”.

Det kan fortolkes på mange forskellige måder, men i disse år er både museer og biblioteker meget opmærksomme på, at de skal give plads til, at brugerne selv kan udfolde sig. Museet og biblioteket er i stigende grad blev et rum for medskabelse og medborgerskab, og det er sket i et bevidst opgør med den andægtige stilhed, der før i tiden var normen begge steder.

Forskelle som fordel

Der er selvfølgelig også forskelle. Mest oplagt har museerne pligt til at sikre, at materialerne bevares for eftertiden. Desuden skal de forske og ikke kun formidle. Det er kun nogle få forskningsbiblioteker, der har tilsvarende forpligtelser, mens folkebibliotekerne har fokus på, hvad der for tiden er behov for i deres eget lokalområde.

Men måske kunne netop forskellene være en fordel? Hvad nu, hvis et museum tænkte ligesom et bibliotek, og begyndte at låne ud af sin samling? Ikke bare til andre institutioner, men også til de besøgende – i første omgang især af de utallige dubletter, der ellers er i fare for at blive kasseret.

Eller hvad nu, hvis man kunne henvende sig ved en skranke og få individuel hjælp til at finde det i samlingen, der interesserer én mest? Under alle omstændigheder har bibliotekerne lang erfaring med at servicere den enkelte låner og med at guide i retning af den oplevelse af medborgerskab, politikerne gerne vil have, at kulturinstitutionerne skal skabe hos deres brugere.

Et oplagt samarbejde

Bibliotekerne har allerede erfaring med at samarbejde med andre, nemlig med borgerservice. I 1990’erne var der en udbredt tro på, at alle vi, der lever i 2020, udelukkende ville læse bøger digitalt. Papirbogen blev erklæret død, og med den ville der heller ikke væres samme behov for biblioteksbygningerne. Sådan er det som bekendt ikke gået endnu, men frygten for tomme huse var en af flere årsager til, at borgerservice blev flyttet ind på bibliotekerne. Nogle steder deler biblioteker og borgerservice blot hus, andre steder er det biblioteksansatte, der udsteder pas og kørekort og udfører andre myndighedsopgaver.

Umiddelbart ville museerne være en langt mere oplagt samarbejdspartner for bibliotekerne. Et sted at begynde kunne være ved at invitere bibliotekschefer ind i museernes bestyrelser – og så er det faktisk en biting, at det samtidig kunne udligne lidt af den skæve kønsbalance.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Forfatter og redaktør, tidligere formand for Dansk Forfatterforening, ekstern lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test