TOP

Jeg er offentligt ansat, jeg er leder af en kulturinstitution, jeg er sendt hjem, jeg får løn – og jeg skammer mig ikke

Kommentar: Jeg arbejder nu hjemmefra sammen med min mand og mine børn, vi har hinanden og vores have og er heldige og taknemmelige. Det er ikke en ferie, det er det altså ikke, men en af de aktuelle overskrifter er: ‘Regeringen vil have offentlige ansatte til at holde ferie, mens de er hjemsendt’. Og  jeg forstår det jo godt, det giver god mening, men alligevel …

I dag stod jeg op kl. 5.30 for at skrive lidt, kunne ikke sove mere og har en lang arbejdsdag foran mig.

Kl. 6.00-7.00: Læse nyhederne og sætte mig ind i, hvad den forlængede nedlukning betyder for mit job, de medarbejdere, jeg er leder for, og den organisation, jeg er ansat i.

Kl. 7.00-8.00: Vække familien, lave 10 armbøjninger og en yoga-morgenhilsen, gå i bad og spise morgenmad.

Kl. 8.00-9.00: Læse Aula og hjælpe mine børn med at komme i gang med dagens skolearbejde. Min mand arbejder også hjemme, men han skal i dag på onlinekursus kl. 9-17, så det er mig, der er skolelæreren og kantinedamen. Det er ok, vi hjælpes ad, han tager køkkenet senere.

Kl. 9.00-10.00: Forberede mig til dagens møder og svare e-mails, jeg læser tre postkasser, min egen, biografens og bibliotekets. Hvis mine børn har brug for hjælp, må de gerne spørge mig frem til kl. 9.50.

MUS over Skype

Kl. 10.00-11.00: Medarbejderudviklingssamtale med en medarbejder via Skype. Jeg nåede ikke at holde dem med alle medarbejdere, inden vi blev sendt hjem, men jeg synes, at alle fortjener deres MUS og ikke mindst en god snak med mig om, hvordan de har det lige nu.

Kl. 11.00-11.30: En kop kaffe, et tjek på børnene og tænde vaskemaskinen

Kl. 11.30-13.00: Ledermøder via Skype. Vi skal snakke om forlænget nedlukning, og hvordan vi får afviklet mest muligt ferie og flex i vores organisation. Det kan jeg godt forstå, men vi skal holde vores digitale tilbud kørende og aftale, hvem der er vitale for den opgave.

Kl. 13.00-14.00: Vi spiser kage sammen i “skranken”. Jeg har inviteret vores afdeling på 17 mennesker på online-kage og en snak om, hvordan det går. Vi trænger til at ”se” hinanden og holde teamånden gående. Vi plejer at spise kage sammen, når verden går for stærkt. Vi har ingen kantine eller personalestue, så det plejer at foregå i bibliotekets skranke. Så kan alle borgerne se, at vi hygger os lidt med en velfortjent pause. Vi plejer selvfølgelig at springe til og hjælpe borgerne midt i kagen, vi er hele tiden på og går på arbejde for, at de kan få optimal velfærd og service. I dag er vores første kagemøde nogensinde uden borgere (og måske også uden kage), og så er det på Skype. Jeg glæder mig til at se alle igen. Jeg får desværre ikke tid til at bage en kage, som jeg kan prale med, jeg napper en kiks i stedet, pyt med det.

Hvordan overlever min biograf?

Kl. 14.00: Tjek op på børnene og en mundfuld frisk luft – og jeg skal da også huske at spise frokost.

Kl. 14.30-17.30: E-mails, samle op på dagens møde, skrive noter og planlægge, tjekke ferietimer, tale i telefon med kolleger og læse om nye udmeldinger fra regeringen, KL eller vores egen organisation. Læse om hjælpepakken til kulturinstitutioner, omfatter den en kommunal institution? Biografbranchen er i krise, filmene sendes direkte på streaming. Hvordan overlever min biograf det?

Kl. 17.30: Samvær med min familie og hænge vasketøj op og planlægge aftensmaden. Skype med mine forældre og gå en tur.

Jeg har fri nu. Og er jeg så min løn værd? Men alligevel har jeg ikke helt fri, da jeg er formand for skolebestyrelsen, er der noget arbejde at se til. Det er selvfølgeligt frivilligt. Nogle går til badminton, andre går til bestyrelsesarbejde. Kommunen skal spare 18 millioner kroner på skoleområdet, og det rammer vores skole benhårdt. Jeg skal samle op på et møde med de andre skolebestyrelser, vi forsøger at få en møde i kalenderen med udvalget og cheferne. Det er svært, og 21. april er der byrådsmøde, hvor der træffes beslutning om markante budgetbesparelser. Måske står vi med et af Danmarks laveste skolebudgetter bagefter. Jeg er bekymret for folkeskolen og elevernes fremtid.

Har jeg været min løn værd i dag? Fik jeg arbejdet nok med det, jeg får min løn for? Der er nogen, der har ondt i røven over, at jeg får min løn, og det gør mig lidt modløs. Jeg får måske ondt i røven af at sidde her en hel dag og forsøge at få enderne til at mødes. Jeg nåede ikke at træne online kl. 11-12 på en fancy yogamåtte og smide det på Instagram. Min røv forbliver kontorflad selv i corona-tider og med hjemmearbejde, men jeg har ikke ondt i røven over, at vi er nogen, der får løn. Og jeg gør mit bedste for at få afviklet mest muligt ferie i vores organisation, så vi igen snart står klar til at yde en indsats for velfærdssamfundet. Det bliver måske ikke med en stram røv. Men jeg har i hvert fald brugt min løn på at handle online i alle de små lokale butikker og støtte, hvor jeg kan, forsøge at arbejde mest muligt, udvise samfundssind og hjælpe, hvor jeg kan. Jeg ønsker alle en god dag, og jeg synes, at det er rørende, at vi strammer balderne mest muligt for at passe på hinanden og vores fælles samfund.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk. 

Leder af biblioteket og biografen Bibliografen i Bagsværd.