TOP

International festival afviser dansk film – instruktørens ophav står i vejen: “Det er helt urimeligt”

Den danske dokumentarfilm ‘Kampen om Grønland’ skulle tidligere i år have åbnet Cph:Dox foran 1.200 tilskuere i Det Kongelige Teater, men den affyringsrampe blev som bekendt saboteret af coronakrisen. Nu fortsætter filmens modgang på andre, mere gennemgribende måder.

Denne gang skyldes det dog ikke tidssvarende sikkerhedshensyn, men instruktørens ophav. Det skriver Jyllands-Posten.

I et interview med avisen fortæller Kenneth Sorento, der har filmet og instrueret ‘Kampen om Grønland’, at Det Danske Filminstitut (DFI) har givet ham direkte besked på, at han ikke skal gøre sig nogen forhåbninger om at blive optaget på toneangivende internationale dokumentarfilmfestivaler, “fordi jeg er dansker, der skildrer et oprindeligt folk, jeg ikke selv tilhører.”

“Reaktionerne har været gode, og guderne skal vide, at den film er født i modvind. Ingen hverken i Grønland eller i Danmark ville røre emnet ‘selvstændighed’ med en ildtang. Det er alt for sprængfarligt, så hvis vi, der består af et hold af grønlændere og danskere, ikke havde lavet den – hvem skulle så?” siger Kenneth Sorento til Jyllands-Posten.

Bevidst fravalgt på grund af særlige krav

Trods en generelt positiv modtagelse har ‘Kampen om Grønland’ fået afvisninger fra den amerikanske Tribeca Film Festival, Hot Docs Canadian International Documentary Festival og ImagineNativeFilm Festival i Toronto.

Mens afvisningerne ikke er blevet begrundet af de to førstnævnte festivaler, har ImagineNativeFilm Festival oplyst det som et krav, at instruktøren skal være en del af et oprindeligt folk for at være berettiget til at fremvise film på festivalen. 

Selv fortæller Kenneth Sorento til Berlingske, at filmen er blevet til gennem et ni år langt samarbejde med en grønlandsk medinstruktør og en grønlandsk producer. “Det er helt urimeligt, at jeg som hvid mand må ikke fortælle denne historie,” siger han til avisen.

Til Kulturmonitor har filminstruktøren Isabella Eklöf for nyligt fortalt, hvordan hun bevidst forsøger at undgå stødende minoritetsbeskrivelser af det grønlandske folk i sit arbejde med at filmatisere Kim Leine-romanen ‘Kalak’, der foregår på Grønland. 

“Der er masser af intelligente, kulturbærende mennesker i Nuuk og andre steder, hvis accept er vigtig for mig. Jeg synes godt, man kan mærke forskel på, hvad krænkelserne egentlig bunder i, og hvis grønlænderne føler, at jeg fremstiller dem unuanceret, er det en kritik, der vil ramme mig hårdt. Det strider imod mine egne ambitioner om at undgå klichéerne og de lette løsninger,” udtalte instruktøren.

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på rasmus@kulturmonitor.dk