TOP

I demokratiets tjeneste: Danmarks første bibliotekslov fylder 100 år – og det er der grund til at fejre

Kommentar: Midt i det moderne danske demokratis største krise vedtog man for 100 år siden en bibliotekslov. Lige efter Første Verdenskrigs afslutning, midt mellem et flertal af danskere i Sønderjylland havde stemt sig ‘hjem’ til Danmark, og kongen en god måned senere afsatte regeringen ved et statskup, vedtog Folketinget landets første bibliotekslov.

Med loven i 1920 blev biblioteket en fælles offentlig sag. Som en af lovens fædre H.O. Lange formulerede det allerede i 1909: ”Vi lever i et demokratisk samfund. Den demokratiske styreform bygger i sin berettigelse og sin fremgang på borgernes oplysning, dømmekraft, ansvarsfølelse og moral. Den demokratiske udvikling forpligter bibliotekerne til at bekæmpe uvidenhed og erstatte den med kundskab, med tørst efter og respekt for kundskab. Kundskab er demokratiets livsbetingelse.”

Lige siden da har folkets biblioteker arbejdet for at ”fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet”, som der står i den gældende bibliotekslov fra 2000.

Meget mere end en bogsamling

Bibliotekerne er også i dag meget mere end blot en bogsamling med gode historier til udbredelse af læsning; de er en regulær mulighed for at være en deltagende medborger. Folkebiblioteket var og er stadig et projekt, der skulle understøtte demokratiet, og som sådan har formålet ikke forandret sig. Udbredelsen af den demokratiske ide er simpelthen dybt forankret i bibliotekernes virke.

For nok er vores demokrati levende og stærkt, men det er i dag også udfordret på en række parametre. Mængden af nyheder som vi hele tiden mødes af, er massiv som aldrig før. Og med de sociale medier har alle mulighed for at deltage i den offentlige samtale, men tonen lige nu afskrækker ikke bare mange voksne, men flertallet af unge fra at diskutere holdninger online.

Så selv om Danmark er i top af verdensranglisten for reelt demokrati gennem åbne valg, er tilliden til politikere, centrale institutioner og etablerede medier bemærkelsesværdig lav.

Til gavn for et vidende og oplyst samfund

Netop her spiller folkebiblioteket og dets grundtanke om borgernes adgang til viden og læring som indgang til samfundet en helt central rolle.
Biblioteksloven forpligter nemlig alle kommuner til at skabe et folkebibliotek med adgang for alle borgere i alle aldre. Både som stedet, der skaber mulighed for at myndige og deltagende medborgere kan få adgang til reel information og viden, men også som det lokale sted, der skaber mulighed for at deltage og skabe debat og kultur i fællesskab. Derfor har bibliotekerne i de sidste 100 år konstant arbejdet med nye formidlingsformer.

Biblioteket arbejder i borgernes og demokratiets tjeneste, til gavn for et oplyst og vidende samfund, og vi er stolte over, at borgerne i kommunerne benytter os så flittigt – og hvor ville du egentlig gå hen, hvis biblioteket ikke var her? Litteraturen, læsning og evnen til fordybelse er grundkompetencer som er helt centrale for det moderne menneske, og her spiller biblioteket en helt central rolle.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Steen Bording Andersen (A) er formand for Danmarks Biblioteksforening.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test