TOP

I 2019 vil flere danske spillefilm være instrueret af kvinder

2019 ser ud til at blive et rekordår for dansk film. I hvert fald når man måler på andelen af kvindelige instruktører.

Som premierekalenderen ser ud nu, vil cirka hver tredje af de danske spillefilm, som kommer ud i løbet af året, være instrueret af en kvinde. Det skriver Det Danske Filminstitut (DFI)

Til sammenligning havde cirka hver sjette spillefilm i perioden 2016-2018 en kvindelig instruktør.

“Mangfoldighed et af Filminstituttets væsentlige strategiske indsatsområder. I det lys er det opløftende, at filmåret 2019 tegner et noget lysere billede af kønsbalancen i dansk film, end vi er vant til. Man skal være forsigtig med at tolke resultater på et enkelt års premierer, men som året tegner sig, er der grund til en slags optimisme. Vi er dog langt fra i mål, og vi fortsætter arbejdet med at styrke mangfoldighed i dansk film de kommende år sammen med filmbranchen,” siger projektleder Kirsten Barslund på DFI’s hjemmeside.

Danske spillefilm med premiere i 2019 (kan ændre sig):

Kilde: DFI

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.