TOP

“Hurra! Vi tør tro på, at det bliver, som formanden for Statens Kunstfond tror, at det allerede er”

Kommentar: Hurra! Vi tør tro på, at det bliver, som formanden for Statens Kunstfond tror, at det allerede er.

I sin kommentar til klummen ‘Vi statsstøtter kunsterne, men ikke anmelderne. Det er en undladelsessynd af de helt store’ af Jeppe Krogsgaard Christensen, skriver Michael Bojesen, at det er “… skrevet ind i forpligtigelserne for public service-medierne, at de skal formidle kunst. Medierne skal være deres ansvar bevidst.”

Reelt lyder lovens § 3 stk. 9 : “Ved kulturelle temaer, jf. stk. 1, nr. 7, forstås temaer, der i bred forstand omhandler kulturelle emner og begivenheder, herunder artikler om sport, musik, litteratur, teater, biblioteker og arkitektur samt anmeldelse af faglitteratur og omtale af kulturelle begivenheder m.v.”

Altså en temmelig upræcis definition af såkaldte kulturelle temaer, der kan være kunst, men ikke nødvendigvis er det. 

Kunst er andet end kultur

Aktuelt fortolker public service-medierne (med rette) lovteksten sådan, at kultur er sport, nyt om kendte, horoskoper, foromtaler af tv-programmer og lister over kirkearrangementer.  Sport, nyt om kendte, horoskoper, foromtaler af tv-programmer og lister over kirkearrangementer er unægtelig kultur. Men det er ikke kunst.

Kunst er billedkunst, herunder arkitektur og design, samt film og beslægtede udtryk, litteratur, musik og alle genrer indenfor scenekunst. Det ville være en drøm at vågne op til public service-medier, som faktisk forholdt sig til billedkunst, herunder arkitektur og design, samt film og beslægtede udtryk, litteratur, musik og alle genrer indenfor scenekunst.

Det ville være vidunderligt, hvis der blev formidlet kunst via gratismedier som husstandsomdelte lokalaviser og de medier, der udkommer dagligt og er tilgængelige fra tog- og busstationer.

Og det ville være særligt vidunderligt, hvis der ikke blot var formidling af kunst men kritisk stillingtagen. For der er forskel på formidling og kritik.

Kritik er andet end formidling

Formidlingen er orienterende og oplysende, eventuelt som en afskreven pressemeddelelse eller materiale, som leveres af kulturproducenten selv. Formidlingen er altid positiv og som regel upersonlig.

Kritikken vurderer produktionen, ikke nødvendigvis for at fælde en dom, men altid for at lægge til og folde ud, herunder gerne sammenligne med andre produktioner, give perspektiv og horisont. Kritikken har altid, modsat formidlingen, en tydelig afsender. 

Kulturen og kunsten fortjener formidling såvel som kritik for at gro og trives og virke relevant og interessant for alle borgere. Politiske beslutningstagere og embedsværk kan, måske under indflydelse fra Statens Kunstfond, give kunsten dét, som kunsten fortjener. Nemlig en oplyst samtale om samtidens produktioner indenfor samtlige kunstarter.

Er det muligt? Ja da. Medieloven er under revision, og i nær fremtid kan der skrives en klar lovtekst. Kultur er kultur. Kunst er kunst. Det er kunsten, vi savner i medierne. 

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Nanna Frank Rasmussen, Kamilla Löfström, Henrik Friis, Ralf Christensen, Line Rosenvinge og Rie Hammer udgør Forenede Kritikeres bestyrelse. Forenede Kritikere samler Danmarks foreninger for professionelt skrivende og fagligt funderede kunst- og kulturskribenter og repræsenterer herved samtlige kunstarter. De stiftende medlemsforeninger er AICA Danmark, Danske Filmkritikere, Litteraturkritikernes lav, Musikanmelderringen (klassisk), Foreningen af Danske Musikkritikere (rytmisk) og Foreningen Danske Teaterjournalister.