TOP

Her er de to vindere af Nobelprisen for 2018 og 2019 i litteratur

Polske Olga Tokarczyk vinder Nobelprisen i litteratur for året 2018, mens østrigske Peter Handke vinder i 2019. 

For første gang nogensinde skulle en nobelkomité udvalgt af Det Svenske Akademi vælge to vindere for 2018 og 2019, da sidste års prisoverrækkelse blev aflyst på grund af den verserende skandalesag.

Siden da har Det Svenske Akademi været under en gevaldig forvandling, hvor medlemmer har trukket sig, og nye er kommet til. Det har resulteret i et akademi bestående af 18 medlemmer. De har udvalgt en nobelkomité bestående af fem akademimedlemmer og fem eksperter udefra, som i fællesskab har fundet de to vindere. 

Olga Tokarczyk vinder Nobelpris i litteratur for 2018. På Det Svenske Akademis officielle hjemmeside skriver de, at den polske forfatter vinder “for en narrativ fantasifuldhed, der med encyklopædisk lidenskab repræsenterer det at overskride grænser som en livsform.” 

Dette års vinder

Om årets vinder, Peter Handke, skriver Det Svenske Akademi, at han vinder “for et indflydelsesrigt værk, der med sprogligt opfindsomhed har udforsket periferien og specificitet af den menneske erfaring.”

Skandalesagen, som så dagens lys sidste år, omhandlede daværende akademimedlem Katarina Frostenson, hvis mand, Jean-Claude Arnault blev tiltalt og dømt for to voldtægter.

Mens sagen kørte, valgte akademiet at suspendere sig selv, hvorefter Det Svenske Akademi aflyste uddelingen i forsøget på at genvinde tillid fra befolkningen.  

Katarina Frostenson valgte at trække sig tilbage, da Arnault blev idømt 2,5 års fængsel. 

Sidste gang prisen blev uddelt, gik den til Kazuo Ishiguro, mens Bob Dylan vandt i 2016. Nobelprisen blev for første gang uddelt i 1901. 

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på mads@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test