TOP

Have-direktør: Derfor skal kulturlivet holde sig i gang under krisen

Kommentar: Det danske kulturliv står aktuelt i en ekstraordinær situation, hvor adgangen til det fysiske publikum er skåret væk.

Det samme er mulighederne for at mødes med sine samarbejdspartnere i øvelokalerne, studierne, værkstederne, prøvesalene og alle de andre fysiske rammer, hvori de kreative hjerner i fællesskab normalt udvikler deres nye værker, oplevelser og tiltag.

De økonomiske konsekvenser er – ganske forståeligt – altoverskyggende i den offentlige debat omkring kulturlivet i denne situation, og mange kunstnere og kulturaktører har følt sig nødsaget til ganske enkelt at lukke ned, indtil krisen er ovre.

På mange måder er dette en fuldkommen rimelig reaktion, og ingen kan bebrejdes i første omgang at ty til denne løsning, når man fra den ene dag til den anden får amputeret både sit publikum og sine fysiske rammer.

Der er behov, der består – og som kan imødekommes

Der er imidlertid en række behov, der består i denne krisesituation, og som godt kan lade sig gøre at imødekomme. Det gælder først og fremmest behovet blandt kunstnere og kulturaktører for at udtrykke sig kreativt, for at formidle fortællinger og holde kontakten med publikum. Et behov, som giver ekstra god mening at få stillet, når man sidder indespærret i sit eget hjem.

Dernæst gælder det borgernes behov for kunstneriske og kulturelle oplevelser. Det vil både sige de oplevelser, der adresserer den aktuelle situation og sætter den i perspektiv, og dem, der indbyder os alle til, for en stund, at tænke på noget helt andet.

Endelig er der et behov for, at man – uanset om man er en selvstændig kunstner, en større kulturinstitution eller noget et sted derimellem – bevarer og potentielt styrker sin position hos publikum og i den offentlige bevidsthed. Hvis man blot lukker og slukker, mens krisen står på, risikerer man nemlig at blive overset og vil sandsynligvis få endnu sværere ved at rejse sig igen på den anden side af krisen.

Derfor bør de ekstraordinære omstændigheder være en anledning til, at man som kunstner eller kulturaktør identificerer de måder, hvorpå man stadig kan formidle sig selv og sit virke, producere meningsfulde værker og oplevelser og, ikke mindst, distribuere disse ad de veje, der stadig er åbne.

Det er ikke fordi man derved kan afblæse de økonomiske udfordringer, man fortsat står over for. Men når man skaber noget, der giver mening og har værdi for sit publikum, stiller man sig i den bedst mulige position, når krisen er ovre, og verden igen begynder at åbne sig op.

Mange er i gang – og mulighederne er mange

Den gode nyhed er, at et bredt udsnit af kulturlivet allerede har forstået dette og er i fuld gang med at bevise værdien af at være i dialog med sit publikum og bevare sin synlighed under krisen. Der er således kreative kræfter, der er i fuld gang med at vise dansk kulturliv frem fra sin bedste og mest inspirerende side allerede nu.

I ugerne, der kommer, er det imidlertid afgørende, at endnu flere kunstnere og kulturaktører træder til, og at idéerne, der udvikles og realiseres – såvel som formidlingen heraf – fortsat bliver af endnu højere kvalitet.

Savner man konkret inspiration til, hvad man kan kaste sig ud i, bør man hæfte sig ved de mange enestående muligheder for at etablere kreative partnerskaber, hvor to eller flere parter samarbejder digitalt fra hvert sit studie, skrivekammer eller atelier. Det kunne være musikere og komponister, der udveksler kompositioner og indspilninger. Forfattere og digtere, der udveksler skriverier og deler dem med offentligheden. Eller visuelle kunstnere, der på skift svinger deres digitale blyanter henover iPad’en.

Det er også oplagt, at hørespillet fik sig et comeback. Danmark flyder over med scenekunstneriske talenter, der både kan forfatte, opføre og optage nyskrevne enaktere, der kan nydes af enhver teaterfan med et sæt hovedtelefoner.

Tilsvarende er det danske kulturliv en uudtømmelig kilde af viden og inspiration, som kan formidles via virtuelle foredrag eller højtlæsning. Det er begivenheder, som eksempelvis kunne finde sted på et bestemt tidspunkt og livestreames, så der på denne måde skabes en fælles oplevelse for tilhørerne.

Et lignende setup ville naturligvis kunne lade sig gøre med film og tv-serier, som relativt nemt kan gøres til genstand for simultane oplevelser, selv om vi aktuelt ikke kan sidde side om side med hinanden i biografen, men i stedet må sidde derhjemme foran fladskærmen.

Endelig er det også et exceptionelt godt tidspunkt at lancere en podcast, som eksempelvis kunne fokusere på en kreativ formidling hverdagen for kunstnere og kulturaktører under krisen. Men den kunne også snildt handle om noget helt andet og tage form af alt fra inspirerende interviews til medrivende lydfortællinger.

Initiativrigdommen bør brede sig til samtlige aktører

Hvis der er større behov for at forbedre det økonomiske grundlag for sig selv eller sin institution, kunne man lade sig inspirere af de restauranter, der tilbyder bordbestilling uden fast dato eller tidspunkt – men hvor middagen forudbetales, så man dermed både støtter den givne restaurant nu og her og sidenhen får en konkret oplevelse for sine penge.

Det samme setup kunne eksempelvis teatre benytte sig af, så publikum får mulighed for at købe billet til en bestemt forestilling uden på forhånd at lægge sig fast på en bestemt spilledato.

Dette er blot en lille vifte af eksempler på ting, der lader sig gøre i denne tid – og som beskrevet er store dele af kulturlivet allerede i fuld gang. Men den initiativrigdom, vi allerede ser hos mange, bør brede sig til samtlige af kulturlivets aktører.

For det kulturhungrende publikums skyld, men i allerhøjeste grad også for det samlede kulturliv og de individuelle aktørers egen skyld.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk. 

Michael Feder er administrerende direktør for Have.