TOP

Gyldendals bogklubber vil vende skuden med ny strategi – 25.000 nye medlemmer skal med ombord i år

For knap et år siden lancerede Gyldendals dengang nytiltrådte bogklubdirektør, Christina Østerby, sin vision for Gyldendals hårdt pressede bogklub-forretning – en vision, der kasserede idéen om én stor fælles bogklub og i stedet satte de niche-fokuserede bogklubber med skræddersyede brugeranbefalinger i højsædet.

Nu, hvor strategien er ved at være fuldt implementeret, uddyber Christina Østerby til MediaWatch, hvordan de nye tiltag og den nye tankegang skal standse frafaldet af medlemmer og vende en årelang nedgang til fremgang. Håbet er, at omsætningen allerede i år skal stige med 15 procent, og at 25.000 nye medlemmer skal hentes med ombord.

“Vi skal arbejde på en helt anden måde, som taler ind i, at man kan læse på forskellige måder frem for at være så hardcore orienteret mod salg,” siger bogklubdirektøren til Mediawatch og peger på Samlerens Bogklub og Historiebogklubben som eksempler på, at idéen om nichebogklubber kan lykkes.

Fortsat fokus på events og liveaktiviteter

Et af midlerne til målet er, at Gyldendals bogklubber i høj grad skal bryde med det faste format og tænke ud af boksen, især på måder, som coronakrisen har gjort aktuelle.

Konkret henviser Christina Østerby til en række af de live-streamede tiltag, som Gyldendal har søsat under coronakrisen, deriblandt forfattermorgenerne med Mikkel Fønsskov og en forfatter samt andre live-streamede aktiviteter.

Blandt bogklubbernes mere håndfaste og brugervenlige tiltag finder man desuden den nye mulighed for at betale med Mobilepay og kreditkort

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på rasmus@kulturmonitor.dk