TOP

Gyldendal ansætter eventchef

Gyldendal har ansat Christina Thiemer som eventchef fra 1. april 2019.

Ansættelsen er led i Gyldendals ambition om at skabe flere live-begivenheder. Foruden videreudviklingen af Gyldendals arrangementsserie Forfattermorgen, hvor alle, som har lyst og tid, kan møde aktuelle forfattere, skal Christina Thiemer udvikle nye måder at åbne forlaget og bøgerne for læserne.

”Gyldendal vil gerne være med til at styrke danskernes læselyst, og det vil vi blandt andet gøre ved at arbejde mere dedikeret med at facilitere mødet mellem forfattere og læsere. Jeg er glad for, at vi har fundet en så erfaren og kreativ kapacitet som Christina Thiemer til at være bannerfører for den ambition”, udtaler Gyldendals kommercielle direktør, Karen Bender, i en pressemeddelelse.

Christina Thiemer kommer fra en stilling som leder af Politikens Boghal, og inden da grundlagde hun boghandlen Thiemers Magasin på Vesterbro i København. Om sin nye rolle på Gyldendal siger hun:

”Bøger er mere hot end nogensinde, og det samme gælder litterære livebegivenheder. Pludselig står en hel ny verden og banker på døren, og den skal jeg være med til at åbne. Vi skal arbejde med genkendelige formater og opfinde helt nye, med respekt og kærlighed til både det smalle, tunge og umiddelbare. Vi skal byde alle med den mindste smule nysgerrighed indenfor, og dem, der ikke er nysgerrige på forhånd, kører jeg hjem og henter”.

Det digitale nyhedsmedie Kulturmonitor sætter hver dag spot på dagsordenen i kulturbranchen og leverer nyheder, debatindlæg og analyser om områderne film, scene, kunst, musik, litteratur og kulturpolitik.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test