TOP

Grøn åbner med historisk stort forsalg og nye bæredygtige tiltag

Der var udsolgt, da den første koncertdag på årets Grøn-turné torsdag løb af stablen på Tiøren på Amager. 

”Det er intet mindre end fantastisk at starte Grøn-touren ud med en udsolgt koncert på Tiøren på Amager. Vi er 15.000 mennesker samlet på pladsen under en strålende sol – publikum er glade, og artisterne skaber en kæmpe fest fra scenen, så vi kunne ikke ønske os en bedre start,” udtaler indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen, i en pressemeddelelse. 

Forsalget til årets otte Grøn-koncertdage har desuden været historisk højt.

Grøn har i lighed med Roskilde Festival, Northside og Tinderbox indgået et samarbejde med Tuborg med fokus på bæredygtighed. På årets turne bliver drikkevarer for første gang serveret i genbrugelige plastglas, der bliver genbrugt og vasket på stedet af en mobil opvaskemaskine, der kan vaske 9.000 glas i timen.

Grøn har som noget nyt også indført armbånd af materiale PET, der er lavet brugte plastflasker, som bliver omdannet til tekstilfibre.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.