TOP

Gentofte Kino får ny ejer – vil føre biografen videre ind i en ny tidsalder præget af store udfordringer

En af Danmarks sidste privatejede biografer får ny ejer. Efter 34 år som ejer har Erik Hamre solgt Gentofte Kino til Sune Lind Thomsen. Det skriver Danske Biografer. 

”Med respekt for ånden i den meget smukke biograf vil jeg yde mit bedste for at føre biografen videre ind i en ny tidsalder præget af store streamingudfordringer og et uhørt antal af andre kulturtilbud… Gentofte Kino har rigtignok kun én sal, men det er en fantastisk sal. Så stor, at Rundetårn kan ligge derinde – mulighederne er mange,” siger Sune Lind Thomsen til Danske Biografer.

Sune Lind Thomsen har arbejdet med en bred vifte af PR, presse, lancering og ledelse for blandt andet Disney, 20th Century Fox og SF Studios – herunder Warner Bros. og MGM.

Han overtager Gentofte Kino den 1. marts.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.