TOP

Fynske fonde modtager flere ansøgere end tidligere

Der er kamp om de fynske fondsmidler. Både Møllerens Fond i Odense og Den Faberske Fond i Ringe må i højere grad end tidligere prioritere, hvilke kulturelle arrangementer der skal støttes af fondsmidler. Det skriver Fyens Stiftstidende.

De to fonde forudser, at udviklingen vil fortsætte, eftersom der skæres i de offentlige midler, siger de til avisen.

“Gennem de sidste fem år har vi fået flere og flere ansøgninger til kulturelle arrangementer. Det gælder museer, festivaler, bøger – alle mulige lokale kulturtilbud. Og eftersom vi uddeler det samme beløb hvert år, betyder det, at vi er nødt til at give flere afslag,” siger Hans Petersen, bestyrelsesmedlem i Møllerens Fond, til avisen.

Også direktør for Den Faberske Fond, Bo Andersen, står overfor samme problematik.

“Tag bare Odense: Når man gennemfører det besparelseskatalog, som der lægges op til, er der mange, der er vant til at få en sum penge fra kommunen, som skal ud og finde pengene et andet sted. Det kommer uden tvivl til at betyde endnu flere ansøgere,” siger han.

Den landsdækkende fond, Augustinus Fonden, oplever dog ikke en mærkbar stigning, men siger til Fyens Stiftstidende, at ansøgere inden for musik de seneste fem år har ligget stabilt på cirka 500 årlige ansøgninger.

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på cille@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test