TOP

Fantasyforfatter og populær børnebogs-skaber er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris

Cecilie Eken og Jakob Martin Strid er blevet nomineret til Nordisk Råds børne- og litteraturpris.

Cecilie Eken er nomineret for ‘Styrke’, som er første bind i hendes bogserie Karanagalaksen. Serien blander fantasy og science fiction i en stort anlagt fortælling om styrke og sårbarhed, menneskelighed og umenneskelighed, magtkampe, intriger og kærlighed.

“Litterært og sprogligt mestrer Cecilie Eken det unikke, og man kan sige, at hun lever op til de krav til børne- og ungdomslitteratur af højeste karat, som tillægges Astrid Lindgren:
Skriv stort. Bring de store følelser i spil, så læseren møder glæder, sorger og alt det, der ligger derimellem. Men tal aldrig ned til din læser. I Styrke møder vi kærlighed, empati, tab, svigt, forræderi, død; ja, der er næppe en følelse, som ikke har fundet sin plads i historien.
Skriv enkelt. Gør sproget til det virtuose, men ligefremme instrument til at få historien til at leve. Snørklede sætninger og kunstige ord kan tage livet af historien.
Indfrielsen af disse to krav gør, at det lykkes, at en elementært spændende page-turner formår at forene et spændingsunivers med filosofiske og psykologiske overvejelser,” skriver Nordisk Råd på sin hjemmeside.

Jakob Martin Strid er nomineret for ‘Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor’, hvis handling er centreret om at få Mumbo Jumbo tilbage til normal størrelse, efter han han spist en på at få ham gjort til normal størrelse igen

“Bogen emmer af fortælleglæde, men også af finurlige metaspørgsmål om bogens tilblivelse og karakter, f.eks. gennem interviews med handlingens deltagere og med indlagte spørgsmål fra forfatteren til sig selv,” lyder det på Nordisk Råds hjemmeside.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test