TOP

Fagleder på KADK: “Forstår vi debatten om, hvorvidt balancen mellem det kunstneriske, det praktiske og det videnskabelige er den rette?”

Kommentar: De kunstneriske videregående uddannelser har måske aldrig været vigtigere. Store forandringer og udfordringer præger i disse år de vestlige økonomier og samfund – ikke mindst, når det drejer sig om den globale opvarmning, klimaspørgsmålet og indretningen af vores samfund og forbrugsmønstre. Det bliver vi som uddannelsesinstitution nødt til at engagere os i for at uddanne de bedste kandidater.

På KADK ønsker vi at fortsætte vores stolte tradition og internationale renommé som et kunstnerisk akademi, hvor den kernefaglige fordybelse er afgørende. Det er evnen til at formgive og tænke kreativt, som åbner muligheder for at skabe nye konkrete løsninger og produkter. Og det er det kunstneriske greb i de nye produkter og løsninger, der er afgørende for, at vi som forbrugere vælger netop dem.

Samtidig har vi længe arbejdet for at styrke uddannelsens videnskabelige grundlag. På KADK er det ikke enten eller. Det er både og. Vores uddannelser har også et tredje ben, nemlig praksis, og for at styrke denne dimension har vi fra i år har indført et obligatorisk praktik-modul som afslutning på bacheloruddannelsen.

Vi står solidt plantet i denne tre-enighed af det kunstneriske, det praktiske og videnskabelige og er overbeviste om, at dette fundament i vores uddannelser skaber nogle stærke kandidater, som kan bidrage aktivt til udviklingen i både dansk erhverv og samfundet generelt, ja, endda i verden.

Derfor har vi justeret uddannelsen

Forstår vi debatten om, hvorvidt balancen mellem det kunstneriske, det praktiske og det videnskabelige er den rette? Ja, det gør vi. Og vi ønsker at lytte og være i dialog med de studerende om, hvad der er den rette balance i uddannelsen.

Der er tre primære årsager til, at vi har foretaget en justering af uddannelsen.

Den ene handler om, at vi vil forsøge at knække den høje ledighedskurve, der er for nyuddannede designere i Danmark. Det er ikke en nem opgave. Men vi føler et stærkt ansvar for at ruste de studerende til et langt liv på et krævende arbejdsmarked, hvor konkurrencen fra andre kompetente uddannelser er stor.

Den høje ledighed var hovedårsagen til, at vi i 2016 blev pålagt at dimensionere arkitekt- og designuddannelserne med 30 procent med tilsvarende bevillingsfald og sammenlægning af specialer til følge.

Vi har siden arbejdet systematisk med det klare mål at få de studerende hurtigere i beskæftigelse ved at styrke deres teknologiske, metodiske og erhvervsrettede kompetencer. Omstillingen er gået stærkt og er stadig i gang. Vi arbejder videre på at finde de bedste måder at knytte dyb viden til den kernefaglige specialisering og at tydeliggøre værdien af denne kobling. For vi er overbeviste om, at den er der. 

Teknologisk udvikling og grøn omstilling

Den anden årsag er, at der sker en rivende teknologisk udvikling, som grundlæggende forandrer flere præmisser for udvikling af design. Dele af fagområderne er i overhængende fare for helt at forsvinde eller overtages af billig arbejdskraft i tredjeverdenslande og helt nye teknologier, der pludselig overflødiggør en designer i processen. Tænk blot på alt det, der programmeres i Asien i dag til danske virksomheder. Desuden bliver en større del af produktionen inden for mode- og tekstil og produktdesign også mere og mere digital, hvilket naturligvis også skal integreres i den kunstneriske faglighed.

Den tredje årsag drejer sig om, at den grønne omstilling stiller nye krav til designeren og måden at tænke processer og produktion på. Det målrettede arbejde med regeringens klimapartnerskaber og den ambitiøse målsætning om en 70-procents CO2-reduktion i 2030 handler om den enorme opgave, som alle dele af samfundet skal være med til at løfte, hvis vi skal lykkes. Ikke mindst når vi snakker mode- og tekstilbranchen.

Med udgangspunkt i det høje miljø- og klimaaftryk branchen har, er der enighed om behovet for en omstilling til cirkulær og bæredygtig produktion og forbrug. Vores ambition med uddannelsen er, at de nyuddannede kandidater på højt fagligt niveau kan påvirke hele denne bæredygtige værdikæde. De skal have mulighed for at spille ind med deres kompetencer på et bredere felt og på bredere samfundsrelevante problemstillinger.

Det handler om at skabe designuddannelser i verdensklasse

Design er i manges øjne først og fremmest en æstetisk størrelse. Det vil det fortsat være. Forudsætningen er, at vi fortsætter den stolte danske designtradition med stærke formgivere. At vi samtidig kombinerer det med ny og tværfaglig viden og styrker de analytiske, forretningsmæssige og erhvervsmæssige kompetencer vil efter vores opfattelse stille de studerende endnu stærkere.

Vi skal naturligvis finde balancen. Det vil vi sørge for at holde fokus på, og vi vil gerne være i løbende dialog med vores dygtige og engagerede studerende og vores aftagere om det. For os handler det om at skabe designuddannelser i verdensklasse til en grøn og forandret fremtid.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Fagleder på Designskolen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK).