TOP

Fabrikken for Kunst og Design får ny direktør

Kunst- og designhistoriker Charlotte Malte bliver ny direktør for Fonden Fabrikken for Kunst og Design. Hun afløser Marie Louise Helveg Bøgh, der rykker til Kunst På Arbejde for at blive direktør her. 

Charlotte Malte har senest været udviklings- og administrationschef hos Café Klint. Hun har tidligere arbejdet med internationale relationer hos Slots- og Kulturstyrelsen og har erfaringer med ledelse og udstillinger fra Designmuseum Danmark. 

“Jeg glæder mig til at komme til at arbejde med kunst igen og ikke mindst til at arbejde med kunstnere igen. Sammen skal vi skabe de bedste rammer for at skabe kunst og design samt dialog om kunst og design. Fonden Fabrikken for Kunst og Design skal danne rammen om både produktion og events og samtidig være et sted, hvor vi frit og åbent diskuterer både kunsten, kunstneren og deres rolle i samfundet. Jeg glæder mig til at være med til at gøre Fabrikken til et sted flere kender og til et sted endnu flere har lyst til at støtte op om,” udtaler Charlotte Malte, der tiltræder sin nye stilling 1. december, i en pressemeddelelse.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.