TOP

DR Kultur, Børn og Unge får ny redaktionschef

DR’s nuværende radiochef, Gustav Lützhøft, bliver fra 1. december ledende redaktionschef for Kultur og Samfund under området Kultur, Børn og Unge .Det skriver DR i en meddelelse. 

“Særligt ledelsesaspektet i den nye stilling trækker i mig. Jeg tror på, at det er vigtigt at udfordre sig selv og lære nyt, og jeg synes, Kultur og Samfund er det helt rigtige sted for mig at gøre netop det,” lyder det fra kommende redaktionschef.

Gustav Lützhøft får fremover ansvaret for tre redaktionelle områder – P1 og debat, Kultur og samfund tv og Event og partnerskaber – og vil som sådan være med til at præge den kulturelt betonede del af DR’s produktioner.

“Det er en meget vigtig og ikke mindst spændende opgave, der venter forude med ledelse af mange nye dygtige kollegaer. Med DR’s nye virksomhedsstrategi i ryggen er kursen soleklar. Vi skal samle danskerne om det vigtige ved at producere public-service indhold af højeste kvalitet,” siger Gustav Lützhøft i DR’s meddelelse og fortsætter:

“Vi skal være med til at understøtte og bidrage til kulturen. Og vi skal gøre det på en måde, der sætter yderligere turbo på den digitale omstilling af DR. Det arbejde glæder jeg mig meget til at kaste mig over.”

Foruden sin stilling som radiochef har Gustav Lützhøft tidligere været redaktør for DR’s DAB-kanaler.

Det nye jobskifte efterlader en ledig stilling som ledende redaktionschef hos DR, som i meddelelsen tilføjer, at den nye stilling er et udtryk for Gustav Lützhøfts eget ønske. 

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på rasmus@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test