TOP

Direktør i Gyldendal bliver ny formand for Danske Undervisningsforlag

Hanne Salomonsen, der er direktør for Gyldendal Uddannelse, bliver ny formand for Danske Undervisningsforlag under brancheorganisationen Danske Forlag. Det oplyser Danske Forlag i en pressemeddelelse. 

Hanne Salomonsen erstatter direktør for Alinea, Cliff Hansen, som efter fem år på formandsposten nu indtræder i næstformandsposten.

Hanne Salomonsen blev i efteråret en del af Gyldendals direktion, der også tæller administrerende direktør Morten Hesseldahl og direktør Bjarne Ponikowski. Her har hun ansvaret for koncernens uddannelses- og læringsaktiviteter, som står for tæt på halvdelen af Gyldendal-koncernens omsætning.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk