TOP

Det Poetiske Bureaus Forlag: Som forlag må vi reagere på den nedladende holdning til vores litterære virksomhed

Kommentar: Den 27. september 2019 fremførte litteraturkritiker Jeppe Krogsgaard Christensen i Kulturmonitor en analyse af en række forhold, som efter hans mening tjente til at godtgøre, at en egentlig boykot af forfatteren Arne Herløv Petersens forfatterskab, aldrig havde fundet sted.

Det Poetiske Bureaus Forlag ønsker vi ikke at gå ind i diskussionen om, hvorvidt Arne Herløv Petersen faktisk er ramt af en boykot på landets avisredaktioner og i det litterære miljø. Da vi har en kunstnerisk og finansiel interesse i, at bogen bliver anmeldt, ser vi det ikke som vores opgave at kommentere på denne del af debatten. Vi kan kun erklære, at vi helt og aldeles indestår for den litterære kvalitet af både nuværende og tidligere værker, som Arne Herløv Petersen har udgivet hos os.

Som forlag må vi dog reagere på den nedladende holdning til vores litterære virksomhed, som Jeppe Krogsgaard Christensens artikel repræsenterer, hvor han tager hele Det Poetiske Bureaus Forlags samt alle vores udgivelser og smider hele molevitten ned under den bus, som skal køre hans egen argumentation hjem.

Stråmandsargumenter

Under afsnittet ‘To forhold reducerer chancerne for anmeldelse’ bekendtgør Jeppe Krogsgaard Christensen nemlig, at Det Poetiske Bureaus Forlag (samt alle dets forfattere, må vi jo forstå) ikke tilhører “den eksklusive kreds af mindre forlag, der regnes for kvalitetssikre, og hvis udgivelser redaktører næsten per automatik sender til anmeldelse.”

Dernæst kaster Jeppe Krogsgaard Christensen sig ud i at nedgøre betydningen af sin egen stand og andre forfatteres arbejde: Uanmeldte digteres frustrationer bliver beskrevet som udslag af underlødige selvudgiveres paranoide fantasier om dagbladenes guddommelighed, hvis indflydelse på litteraturen og den offentlige opinion fejlagtigt anses af de uanmeldte som værende det eneste saliggørende for litteraturen.

Skulle man tage dette sidste af Jeppe Krogsgaard Christensens stråmandsargumenter for gode varer, at anmeldelser i dagbladene og de trykte medier ikke skulle have nogen egentlig indflydelse på eller betydning for litteraturen i Danmark, så ville det jo betyde, at Jeppe Krogsgaard Christensen, og med ham alle andre litteraturredaktioner på landets dagblade, prompte burde afskedige sig selv.

Det tvivler vi på er Jeppe Krogsgaard Christesens hensigt. For selvfølgelig har eksponering i trykte medier afgørende indflydelse på ikke bare små forlags muligheder for at sælge bøger, men også digternes livs- og arbejdsvilkår, herunder hvorvidt forfattere kan forvente at opnå legater og kunststøtte i forbindelse med deres fremtidige virke. Hvilket Jeppe Krogsgaard Christensen da også ganske udmærket ved.

Internt kvalitetstjek

Fordi det ikke er første gang, at vores forlagsvirksomhed bliver trukket ind i debatten om en mulig boykot af Arne Herløv Petersen, har vi sat os ned og gennemgået 75 tilfældigt udvalgte lektørudtalelser fra DBC. For de uindviede, så udgør en lektørudtalelse en kvalitetsvurdering, som Dansk Bibliotekscenter først udfærdiger, og bibliotekerne over det ganske land dernæst baserer deres bogindkøb på.

DBC oplyser på deres hjemmeside, at kun 20 procent af de danske udgivelser overhovedet opnår en lektørudtalelse. Eftersom cirka 98 procent af vores omtrent 200 selvstændige titler siden lanceringen af forlaget i 2007 har opnået lektørudtalelser fra DBC, kan vi vel godt tillade os at konstatere, at Det Poetiske Bureaus Forlag ligger ret lunt i svinget.

Vi tillader os ærligt talt at tvivle på, at selv et i visse kredse så relativt højtestimeret forlag som Gyldendal, med dets vitaminfattige udgivelsespolitik hovedsageligt bestående af selvhjælps,- krimi og kogebøger, kan fremvise en lignende statistik.

Når vi dernæst ved gennemlæsning af vores lektørudtalelser kan konstatere, at 97 procent af vores bøger omtales positivt og anbefales til indkøb, så bliver det utroligt svært at tage Jeppe Krogsgaard Christensens postulater om Det Poetiske Bureaus Forlags underlødighed alvorligt. Medmindre selvfølgelig, at Jeppe Krogsgaard Christensen vil gå så vidt som til at kaste samtlige lektører og indkøbere og litteratur og lyrikinteresserede ildsjæle på landets biblioteker ind under samme vakkelvorne bus, som han lige har brugt til at køre Det PoetiskeBureaus Forlag over med?

Og nej, vi har altså ikke ligget og sorteret i bunken og skilt skidt og snot for sig og kun valgt ud, hvad der kunne læses som fordelagtige noter om vores egen indsats.

Vil ikke acceptere udskamning

Vi vil derfor ikke længere acceptere, at man forsøger at udskamme vores udgivelser og vores kreds af forfattere ved at postulere, at alt det arbejde og al den kærlighed, vi stiller til rådighed for dansk og international skønlitteratur, på en eller anden måde skulle være underlødigt eller ikke godt nok til at pådrage sig offentlighedens interesse. For det handler om noget helt andet. Nemlig, at der er nogle andre mekanismer end de litterære på spil i denne sammenhæng, såsom åndssnobberi, arrogance, aldersracisme, magt, indflydelse, penge og sociale positioner i det danske litterære miljø.

Som Weekendavisens Lars Bukdahl ganske rigtigt skrev i sin metaanmeldelse af Arne Herløv Petersens ‘Udvalgte digte’ under overskriften ‘Falsk ræv at trutte i’ den 23. marts 2018: “Det er ungdoms og forlagsnavns magiske ikke-litterære effekt, som her sikrer udgivelse, omtale, superlativer, store, fine, moneter.”

Vi ved godt, at anmelderstanden over en bred kam, herunder i særdeleshed fortalerne for den smalle lyrik, er ekstremt pressede ude på redaktionerne. Vi ved godt, at det også handler om litterære profiler og kroner og ører og hvordan den enorme sum af 366 millioner kroner i mediestøtte, eller hvad der svarer til 1 million journalisttimer af 366 kroner per styk bliver fordelt. Men det nytter altså ikke noget, at man afskriver et helt forlags virke og tager dets forfattere som gidsler for at stå sig godt i den i kamp.

Udefra set hersker der en åbenlys doven og arrogant selvtilstrækkelighed i de danske publicistmiljøer, som ikke længere gider beskæftige sig med de dele af den smalle litteratur, man ikke selv har investeret enten konkret eller social kapital i.

Vi synes det er besynderligt at betragte, hvordan man, på trods af egne forestillinger om at være en del af en eksklusiv kunstnerisk avantgarde, åbenbart har givet fuldstændigt op på en åben og kritisk tilgang til kunsten.

I stedet har man overgivet sig til en rendyrket småborgerlig fritidssyssel, nemlig kun at læse, hvad man i forvejen kender til og nemt kan rubricere. Det er blevet for besværligt rent faktisk at beskæftige sig med kunsten og det skrevne ord. Hvordan forklarer man ellers, at det kan forbigås i absolut tavshed af det samlede danske litterære parnas, når en dansk digters arbejde hyldes internationalt?

Tager toneangivende museum og ypperlige kritikere også fejl?

Tillad os at fortælle læserne om en begivenhed, de ikke er blevet oplyst om andetsteds. Jan Hatt-Olsens gesamtkunstwerk ‘Værløse Bymidte som digtsamling’ fra 2004 – hvor digteren forvandlede Værløse til en kæmpestor lyrikinstallation – bliver omtalt over flere sider i storværket ‘The Reception of William Blake in Europe’, en antologi i to bind udgivet på det engelske forlag Bloomsbury, som blev præsenteret på Tate Britain i London i efteråret 2019 i forbindelse med den store Blake-udstilling på museet.

Kodexbogen om lyrikinstallationen er netop genudkommet i en ny udgave på Det Poetiske Bureaus Forlag og blev revet væk til receptionen på Tate. Er en sådan begivenhed også at regne for at være sub-par normen i det danske litterære miljø?

Eller skal et af de fornemmeste museer i verden samt de ypperlige litteraturkritikere, som har valgt at inkludere Jan Hatt-Olsens værk i denne fantastiske antologi, også kastes ind under Jeppe Krogsgaard Christensens halvflade argumentationsbus?

Man fristes næsten til at tro det. 

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test