TOP

Det langmodige svar på DFs kulturpolitik: “Den kulturpolitiske forskel mellem DF og SF ligger kort sagt i målet”

Kommentar: Skal man sige noget godt om Mette Bock (LA) og den kulturpolitik, hun med DF og Finansministeriet som marionetførere har stået for de seneste fire år, så er det måske, at vi ramte bunden, og at det kun kan gå fremad herfra. I hvert fald når vi ser på de forhadte to procents-nedskæringer, som nu ser ud til at blive stoppet.

Men spørgsmålet, som også har vejret i vinden i forbindelse med valgkampen er: Hvor skal vi så hen nu?

Hvor DF har en klar profil, som handler om at prioritere kulturarv frem for moderne kunst, revyer frem for eksperimenterende teater, tonal musik frem for ”pling-plong” og at selve det, at noget bor vest for Storebælt er en god ting, så famler oppositionspartierne, og herunder SF, sig tilsyneladende frem. Sådan læser mange situationen pt., ifølge de kulturpolitiske debatter, der er rundt omkring.

Den tilsyneladende famlen er frustrerende for alle dem, der vil noget andet end DF. Og det er frustrerende for alle, der overhovedet sætter kunst og kultur højt. Flere klare udmeldinger efterlyses – man savner visioner. Man savner mere end en diskussion om to procents-nedskæringer eller ej.

Et usexet og kedeligt standpunkt
Men måske misser man en vigtig pointe – måske er modsvaret til DF ikke, at der skal være mere ”pling-plong” eller mindre revy. Måske er modsvaret det værdipolitisk vigtige standpunkt, at der i kulturpolitik frem for alt skal være plads. Det er et usexet og på sin vis kedeligt standpunkt, og det skaber ikke en masse debat eller en invitation til Deadline. Men det, som kunst og kultur gør ved os mennesker, sker inde i vores hoveder. Og kulturpolitikkens fornemste opgave er at sikre møderne – at vi møder kunst af høj kvalitet, at vi støtter op om en mangfoldighed af kunstneriske udtryk, der kan give os oplevelser, der fortæller os, at livet handler om så meget mere end primale, basale behov. Ligesom kulturpolitikkens opgave er at sikre, at vi selv kan udfolde os kreativt – sende vores børn i musik- og kulturskoler og ”gå til” noget hver tirsdag, hvis vi har lyst.

Omgang med kunst og kultur kan gøre os rummelige – udvide vores horisont – gøre os nysgerrige – give anledning til refleksion og eftertanke. Det kan skabe nye fællesskaber og interesse for det, vi ikke umiddelbart kender. For en stund – eller måske længere – kan en koncert, en film, et teaterstykke eller egen kreativ udfoldelse rykke os ud af vores små, daglige bobler og få os til at se nye perspektiver.

Det er forskelligt, hvad der rykker os hver især. Det er forskelligt, om man næres af pling-plong eller af tonal musik. Pointen er derfor, at der skal være rummelighed og plads.

Modsvar til DF’s kulturpolitik
Det interessante er, at omgang med kunst og kultur faktisk ofte har den effekt, at man bliver et mere rummeligt menneske. Det er svært at ikke at møde nye og ukendte ting, hvis man er kulturbruger. Man kan godt, hvis man gør sig umage, vende blikket væk fra alt, man ikke på forhånd kender og er tryg ved. Men for de fleste vil der være uventede oplevelser og erkendelser, fordi man på et eller andet tidspunkt overraskes og møder noget nyt. Og man vil ganske ofte opleve, at det gør noget godt ved én. 

Måske er det denne rummelighed, DF frygter? Måske ønsker DF ikke, at vi overraskes – måske ønsker DF, at vi kun samles om det kendte? For så er værdierne forudsigelige og det er lettere at tage (kultur)politiske kegler.

I stedet for at være frustreret over, at der ikke er smarte og hurtige svar på dén kulturpolitik, skal vi måske være stolte over, at modsvaret er det langmodige og tålmodige: At der skal være plads og rummelighed. Og at vi ønsker både kulturarvens tyngde og det kunstneriske mod, der tager chancer her og nu. At vi ønsker en mangfoldighed af stærke kunstneriske udtryk af høj kvalitet og dertil adgang til kulturforbrug og kulturel egen-udfoldelse for alle borgere. For dermed kan vi optimere chancerne for, at kulturelle møder finder sted, og at det gør en forskel for flest muligt.

Den kulturpolitiske forskel mellem DF og SF ligger kort sagt i målet: Målet for SF er ikke kun at bevare, underholde og skabe feel-good kulturkonsum, som bekræfter os i det velkendte. Målet er også at mødet med kunst og kultur kan rykke på ting, kan gøre en forskel, kan gøre os til mere rummelige mennesker og udvide vores horisonter.

Blandt andet dét er modsvaret til DFs kulturpolitik!

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Kulturordfører for SF i Borgerrepræsentationen i København.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test