TOP

Debat: Sådan kommer vi ud af 10 års dødvande om en museumsreform

Debatindlæg: Gennem 10 år har skiftende kulturministre sat sig for at lave en reform af den halve milliard kroner, der hvert år bliver fordelt til de statsstøttede museer.

Nu er kulturminister Joy Mogensen (S) i tvivl, om man simpelthen skal kaste håndklædet i ringen og bare lade det hele køre videre, mens støttepartier og meningsdannere foreslår grundige ekspertrapporter og analyseinstitutter for at komme ud af dødvandet.

Jeg tror, at begge ting er forkerte, og at der er en tredje vej.

De sidste 10 år er Danmarks museumslandskab nærmest blevet forvandlet. Gavmild fondsstøtte har skabt nye udstillinger og museumsbyggeri, der trækker langt flere helt almindelige mennesker på museum end før og langt flere turister til fra udlandet.

Museerne er som organisationer blevet professionaliseret med mere kompetente bestyrelser end for 10-20 år siden, hvor bestyrelserne mange steder alene bestod af behjertede lokale fra en museumsforening eller byens bedsteborgere.

Lederne bliver stillet over for krav om at skabe resultater, og det er ret almindeligt, at en leder sidder under 10 år et sted helt modsat tiden for en menneskealder siden. De ansatte tæller nu langt flere end før, og det er nu almindeligt med helt andre kompetencer end kunsthistorie, arkæologi, etnologi og så videre.

Problematisk at museumsstøttten ikke er fulgt med udviklingen

Det eneste, der er stået helt stille og faktisk er blevet værre og værre, det er statens museumsstøtte. Her betales omkring en halv milliard kroner til lidt over 100 museer, hvor tilskuddene kun forstås, hvis man anskuer dem som en – nå ja – museumsudstilling.

Nogle midler er det beløb, som museet fik i entre fra børn og unge for 15 år siden, da Brian Mikkelsen gjorde det gratis at gå på museum for dem under 18 år. Nogle beløb er de tilskud, som amterne gav til de regionale museer for 15-20 år siden. Nogle er de tilskud, som museet modtog for 10 år siden, da regering og folketing satte tiden i stå. Indtil da havde støttesystemet ellers været dynamisk med en gulerod, da museernes statslige tilskud afhang af størrelsen på den lokale finansiering, de formåede at rejse.

Kort sagt er tilskuddenes fordeling simpelthen et udtryk for 10 års dårlige beslutninger og mangel på beslutninger. Ud fra den historik er det næsten befriende med en minister, der i oktober svarede Birgitte Bergmann (K), at hun nu er i tvivl, om man skal blive ved med at bilde hinanden ind, at der kommer en reform. Måske skulle man bare køre videre med de tilskud, der nu engang er, hvor tilfældige de end er.

Peger på velkendte løsninger

Ministerens svar er måske taktisk; for at få kulturordførerne og særligt støttepartierne mere på banen frem for, at de bare presser ministeren for et udspil, som de så ikke vil bakke op om, når det kommer til stykket?

Det ved jeg ikke, men man kan i hvert fald se, at der nu mere eller mindre helhjertet peges på de løsninger, som vi kender fra 10 års kulturpolitisk debat om museerne: Skulle vi nedsætte en ekspertgruppe? Skulle vi få lavet et analyseinstitut, så vi kan trække data ud og dermed afgøre sagen? Disse forslag er velkendte og velmente, men jeg er i tvivl, om de mere er en del af problemet end løsningen?

Vi er lige nu midt i en af de største forandringer i vores tid. Covid-19 kaster ikke alene mange kulturinstitutioner ud i et oprørt hav af usikkerhed, krisen skaber også en hidtil uset efterspørgsel efter fællesskaber og mening. Vi genopliver det nære og konkrete.

Vores værdier skal til diskussion

De nærmest endeløse kriser – politisk og forvaltningsmæssigt – sætter spot på, hvad det egentlig er for værdier, vores politikere og i øvrigt embedsværket er bærere af?

#MeToo og Black Lives Matter er globale tendenser, der både handler om værdier hos politikere og andre magthavere og om, hvordan disse temaer afspejles på museer og andre kulturinstitutioner. Der er en åbenlys fare for, at museer i mere eller mindre panik bare retter i udstillingsteksterne og smider noget ud af udstillingerne frem for at være det sted, hvor man leverer nuancerne i en ellers sort/hvid debat.

Fra 1989 til nu har mange af os haft en temmelig naiv tro på, at det liberale og globale tusindårsrige ville fjerne alle udfordringer og skulle styre al udvikling; også af kulturlivet. Det er blevet udfordret radikalt af populismens indtog, klimakrisen og nu pandemikrisen.

Kulturministeren skal være modig

Alt i tiden handler nærmest om værdier og værdikampe, men alle vores forslag om museumsreformer handler om data og ekspertanalyser. Altså alt andet end værdier.

Jeg vil derfor foreslå ministeren at finde modet frem til en reform, men at vende processen på hovedet og starte med en ægte værdidebat mellem partierne om de værdier, der skal vægtes i fremtidens museumsstøtte.

Det må meget gerne ske i fuld offentlighed, så ingen politikere kan slippe afsted med ren populisme eller rollen som mandagstræner siden hen. Så kan man i næste nu finde data frem og lave ekspertanalyser, for selvfølgelig skal en reform være et kompromis mellem de vidt forskellige værdier, der formentlig vil komme på bordet. 

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Direktør for Øhavsmuseet Faaborg.